Kina ramt af kraftigt snevejr

16x9

Det kraftigste snefald i flere årtier har de seneste dage ramt det nordlige Kina. Flere provinser begravet i sne - og snevejret har også ramt den kinesiske hovedstad.

I den nordlige del af Kina er mindst 38 omkommet - og mere end 7.000 bygninger er styrtet sammen under vægten af de store mængder sne, mens 158.000 mennesker er blevet evakueret fra de områder, der er hårdest ramt af snevejret.

Mere end 4,7 millioner kinesere er ifølge flere kinesiske nyhedsburauer berørt af det der betegnes som det kraftigste snefald i den nordlige del af Kina siden 1949.