Kortvarigt blæsevejr: Kun få timer med stormstød

16x9

Det bliver kun til et kortvarigt besøg af den varslede storm 'Alexander', der aldrig ser ud til at blive en 'rigtig' storm

Det bliver kun til et kortvarigt besøg af den varslede storm 'Alexander', der aldrig ser ud til at blive en 'rigtig' storm.

Når et lille intenst lavtryk i dagens løb fra sydvest passerer Danmark vil vinden friske op fra sydvest - og hen over den sydlige del af landet kan vindstødene i eftermiddag og i aften nå stormstyrke (24,5 m/s).

Lavtrykket passerer relativt hurtigt hen over Danmark, og vindstød af stormstyrke vil kun forekomme i en relativ kort periode.

I det sydligste Sønderjylland når vindstød af stormstyrke først frem og her kan man forvente dem mellem kl. 12 og 14.

Hen over Det Sydfynske Øhav vil man kunne få 4-5 timer med vindstød af stormstyrke fra kl. 13 til 18 - og på Syd- og Østfyn vil vindstødene i to-tre timer fra kl. 13 til 16 kunne nå stormstyrke.

Lolland og Falster skal fra kl. 13 til 19 regne med, at de kraftigste vindstød kan ramme dér - mens man på Sydsjælland fra kl. 14 til 20 i op til seks timer kan have vindstød på 24,5 m/s.

Hovedstadsområdet ligger også inden for det område, hvor prognoserne har storm i vindstødene. Her kan man fra 18 til 21 få vindstød af stormstyrke.

Bornholm ventes at blive hårdest ramt. Her vil man fra kl. 16 til 23 i hele 7 timer have risiko for vindstød af stormstyrke.

Generelt bliver blæsevejret relativt kortvarigt - med de kraftigste vindstød i blot få timer.

Den forventede middelvind over 10 minutter er der kun risiko for på Bornholm. Og alt tyder på, at stormen 'Alexander' aldrig går hen og bliver en rigtig storm - men må lide den samme skæbne som 'Kulingen Carl' gjorde i marts måned i år, da den heller aldrig blev til en regulær storm.