Sådan skal du lufte ud i vintermånederne

16x9

Se her, hvordan du undgår fugtskader, samt sikrer dig det perfekte indeklima i de kolde måneder

Selvom det er koldt udenfor, er det rigtig vigtigt at få luftet ud. I vintermånederne er risikoen for fugtskader nemlig øget.

Her får du 10 gode råd til, hvordan du forhindrer fugtskader og forbedrer indeklimaet i vintermånederne.

Luft ud i korte perioder

I vintermånederne er luften meget mere tør end om sommeren. Derfor vil luften hurtigere skabe en fornuftig balance i huset, så du kommer af med den fugtige luft. Det betyder, at du ikke behøver at fryse i mange minutter, når vinduerne er åbne. Hvis du blot lader den friske luft komme ind i 5-10 minutter, er det nok.

Sørg for gennemtræk.

Jo mere intenst du lufter ud desto bedre. Hvis du åbner op for vinduerne i begge sider af huset, kan luften cirkulere og nå at skifte den fugtige luft ud i de 5-10 minutter, vinduerne står åbne.

Luft flere gange

Det er en god idé at lufte ud 2-3 gange i løbet af en dag. Kulden udenfor går ud over husets indvendige flader, der også bliver kolde. Dermed øges risikoen for fugtskader. Det er derfor vigtigt at lufte ud flere gange i løbet af en dag.

Åben vinduet efter madlavning

Dampen fra madlavningen er en fugtig luft, og man kan ofte se, hvordan ruderne dugger som resultat heraf. Fugten øger naturligvis risikoen for skader, husk derfor at lufte ud efter madlavningen. Det samme gælder, hvis man har været mange mennesker i stuen eller haft stearinlys tændt.

Sluk for varmen

Sluk for varmen i de korte perioder, vinduerne står åbne. Så sikrer du dig, at du ikke spilder en masse energi på at varme op, når den kolde luft kommer ind.

Luk vinduet i tide

Det er ikke nogen god idé at lade vinduet stå på klem i for lang tid. Kulden vil afkøle husets vægge og andre overflader - dermed vil det kræve meget tid og energi at få varmet huset op igen.

Se vinduerne efter

Hvis vinduerne dugger, er det et tegn på, at mere udluftning er påkrævet. Det er især hvis duggen går mere end 2 cm ud fra vindueskanten, at du skal være opmærksom.

Lugter det?

Oplever du en mindre tiltalende odør af indeklemt eller mug, så er det et tegn på, at vinduerne skal åbnes noget oftere.

Luk ind til badeværelset

Efter et dejlig varmt bad, dannes der en masse fugtig luft. Sørg for at fugten kommer ud af badeværelset, men ikke ved at åbne døren - for så breder fugten sig i hele huset. Brug i stedet udsugningsanlægget eller vinduet.

Luk lidt ned for udluftningsventiler

I køligt vejr kommer der meget kold luft ind gennem dine døre og vinduer. Du kan lukke lidt ned for udluftningsventilerne i døre og vinduer for på den måde spare ekstra energi på at varme huset op.

Kilde: Bolius.dk