Tordenfluer.

16x9

De fleste af os kender til dem - de små irriterende krible-krable-kløende insekter, der kommer frem, når vejret bliver rigtig varmt. Populært er det dem vi kalder tordenfluer.

Mange seere har henvendt sig til os med spørgsmål som f.eks. :

- Hvad er de for nogen? - Hvor kommer de fra? - Hvorfor er det så mange før et tordenvejr? & ­ Hvor er de små bæster, når det ikke trækker op til tordenvejr?

Vi vil her forsøge at afdække mystikken omkring de små forhadte insekter.

Hedder de tordenfluer?

Tilnavnet "tordenfluer" har insekterne fået, fordi de ofte går på vingerne på varme dage, hvor der er et torden vejr på vej. Men faktisk er der tale om en selvstændig art kaldet TRIPS.

Trips (Thysanoptera) er meget små, kun ca. 1-2 mm lange oftest mørke insekter. Af og til kaldes de Blærefødder eller Frynsevinger. Disse navne har de fordi deres ben ender i en hæfteblære, og at deres smalle vinger er kantet af en hårfrynse. Her i landet findes mere end 100 forskellige arter af trips, og de er ofte svære at kende fra hinanden. De er også blevet kaldt kolerafluer, fordi de optrådte i meget stort antal i København i koleraåret 1853. Endelig er der også nogen, der har tildelt insekterne det lidet flatterende tilnavn Gnavpander.

Hvad er trips?

De fleste tripsarter er knyttet til planter, hvor de lever af at suge saft.

Har man planter der begynder at få et særpræget sølvglinsende udseende, kan de være angrebet af Trips. Årsagen er, at der trænger luft ind i de tømte celler.

Nogle arter kan optræde som ret alvorlige skadedyr, især på prydplanter og ikke mindst i væksthuse. Men trips har samtidig også en vigtig betydning for en del vilde planters bestøvning.

Æggene udvikles normalt uden befrugtning, altså ved en såkaldt jomfrufødsel, idet der ikke er ret mange trips-hanner. Æggene anbringes ved hjælp af en savtandet læggebrod inde i plantevævet, hvor larverne så senere udvikles.

Trips er ikke specielt gode flyvere. De går normalt kun på vingerne på varme dage, hvor der ikke er meget vind. På sådanne dage kan de til gengæld optræde i meget store mængder. De er irriterende, når man får dem på sig på grund af den kriblende fornemmelse, som de kan give på huden.

Trips er som omtalt plantesugere, men de kan faktisk også finde på at bore munddelene ind i huden på folk. Dette kan hos nogle giver hudirritationer med rødme og kløe. Trips kan tillige springe ved at slå bagkroppen mod underlaget, og det kan lede tanken hen på lopper. Men de har intet med lopper at gøre.

Hvem sidder der bag skærmen?

Trips kryber gerne ind i små snævre hulrum, og det gør at man ofte kan finde dem indendørs bag tapet, bag glasset på billeder og lignende steder.

En del mennesker, der har moderne tv- eller computerfladskærme, har oplevet at tordenfluerne er kravlet ind i deres skærm. Fluerne er ikke ret store, så i første omgang tror mange, at deres skærm er ved at gå i stykker, og har fået det der kaldes døde pixels. Men når så pludselig de 'døde pixels' begynder at bevæge sig, finder de ud af, at årsagen er biologisk.

Kan man gøre noget?

Det er nærmest umuligt at holde tripsene ude af beboelsen. Et almindeligt fluenet kan de kravle lige igennem. Det bedste man kan gøre er at holde vinduer og døre lukkede på de dage, hvor de sværmer. Det kan muligvis mildne plagen.

Trips, der er kommet ind udefra, dør normalt af sig selv i løbet af kort tid. Et generende stort antal trips i huset kan bekæmpes ved at sprøjte med et middel mod flyvende insekter.

Ved angreb af trips på levende planter anbefales det, at man søger vejledning i et havecenter, en planteskole eller hos en land- eller havebrugskonsulent.