Klimændringer - også i Europa

16x9

Globalt set stiger temperaturen - og det forventes den at forts√¶tte med langt ind i det 21. √•rhundrede. Det g√¶lder ogs√• for Europa, hvor den √łgede temperatur vil f√łre til √¶ndringer i det vejr, vi kommer til at opleve.

FN's klimapanel IPCC har på baggrund af den seneste klimaforskning i en rapport, der udkom i foråret givet et bud på, hvorledes klimaet i Europa vil ændre sig i det kommende 100 år.


Det er allerede blevet varmere
I l√łbet af det 20. √•rhundrede er temperaturen i Europa i gennemsnit steget med 0,8 grader - og generelt er det is√¶r i vinterhalv√•ret, det er blevet varmere.

De seneste √•r har man m√•lt h√łjere temperaturer end nogensinde - 1990'erne og starten af det 21. √•rhundrede har v√¶ret de varmeste √•r registeret i Europa.

Nedb√łrm√łnsteret har ogs√• √¶ndret sig. I Nordeuropa er nedb√łren gennem de seneste 100 √•r steget med 10-40 %, mens den i Sydeuropa er faldet med op til 20 %.

Disse tendenser ser ud til at forts√¶tte i fremtiden. I de kommende 100 √•r ventes temperaturen i Europa at stige med mellem 0,1 og 0,4 grader hvert 10. √•r. Nedb√łrudviklingen forventes ogs√• at forts√¶tte - med mere nedb√łr i Nordeuropa mens Sydeuropa f√•r mindre m√¶ngder regn. Nedb√łren forventes desuden at blive kraftigere - is√¶r om vinteren.

Med et varmere klima bliver hedeb√łlger som den man oplevede i store dele af Europa i sommeren 2003 at hyppigere i de kommende 100 √•r.


Europa får det varmere

If√łlge IPCC vil klimaet √¶ndre sig i Europa. Der er lavet prognoser for forskellige scenarier med st√łrre eller mindre indhold af drivhusgasser i atmosf√¶ren - og de forudser i perioden 2070-2090 en temperaturstigning p√• mellem 1 og 5,5 grader i forhold til perioden 1961-1990.

I Europa forventes temperaturstigningen frem til √•r 2090 at blive st√łrst over den √łstlige del af Europa i vinterhalv√•ret, mens den vestlige og sydlige del af Europa f√•r betydeligt varmere somre end nu.

If√łlge klimamodellerne kan somrene i den sydvestlige del af Europa blive op til 6 grader varmere end vi oplever dem nu - og det vil is√¶r kunne give Spanien, Portugal og Frankrig flere ekstreme hedeb√łlger.

Man vil i nogle år kunne opleve ekstremt varme somre i store dele af Europa. En forsmag på det fik man i 2003, hvor der i store dele af Syd- og mellemeuropa blev slået flere varmerekorder. En sådan rekordsommer kan gå hen at blive normen i slutningen af det 21. århundrede, hvor somrene generelt vil blive varme.

Også om vinteren bliver det varmere. Generelt vil vintertemperaturerne stige mere i den nordlige halvdel af Europa end i den sydlige.

Den √łgede temperatur vil i vinterhalv√•ret have indflydelse p√• antallet af dage med ekstremt koldt vejr i Nordeuropa. Den globale cirkulation vil som nu fra tid til anden give perioder med koldt vintervejr i store dele af Europa, men klimaprognoserne forudser, at disse kolde perioder bliver uden de ekstremt lave temperaturer.


Mere regn mod nord, t√łrke mod syd - og mere kraftig regn
Generelt for alle klimascenarioer, s√• vil nedb√łren √łges i den nordlige halvdel af Europa, mens man i den sydlige del af Europa f√•r et t√łrrere klima.

√ėget lavtryksaktivitet i den mellemste del af Nordtatlanten og frem mod Nords√łen giver if√łlge prognoserne den nordvestlige del af Europa op til 15-30 % mere nedb√łr i vinterhalv√•ret - og dage med kraftig nedb√łr vil i vinterhalv√•ret stige.

Om vinteren forventes det, at der over Nordeuropa bliver fire til fem gange så stor risiko for kraftig regn som i perioden 1961-90.

Somrene ser i et fremtidig varmere klima ud til generelt at blive t√łrrere i Europa. Der er tendens til, at Azorer- og Middelhavsh√łjtrykket i sommerhalv√•ret kan brede sig op over den √łstlige del af Atlanterhavet og dermed lade lavtryksaktiviteten foreg√•r langt mod nord i de arktiske egne.

Dette kan f√łre til t√łrrere somre med 30-45 % mindre nedb√łr i sommerhalv√•ret i Middelhavsomr√•det samt i hele den vestlige og centrale del af Europa.

Selv om somrene generelt bliver t√łrrere, s√• viser klimaprognoser, at der i stort set hele Europa vil blive flere dage med kraftig regn.

Kraftige regnskyl eller kortvarige perioder p√• under 5 d√łgn med store nedb√łrm√¶ngder vil i fremtiden √łges med op til 40 %.

Det betyder if√łlge IPCC, at vi kan forvente f√¶rre dage med nedb√łr, men til geng√¶ld med kraftigere nedb√łr. Oversv√łmmelser som nu betragtes som 100 √•rs h√¶ndelser vil derfor ske hyppigere.

S√•ledes bliver nedb√łren fra √•r til √•r mere ekstrem i sommerhalv√•ret - med enten megen eller kun ganske sparsom nedb√łr. Risikoen for t√łrke i Syd og Mellemeuropa forventes √łget med 50 %.


Mere bl√¶sende ved Nords√łen - med flere storme
Alt tyder også på det bliver mere blæsende - især om vinteren i Nordvesteuropa.

Klimamodeller viser, at vinden i Nordeuropa vil tiltage med 8 %, mens vinden i Sydeuropa vil blive en anelse svagere end nu.

Det er is√¶r i vinterhalv√•ret det bliver mere bl√¶sende. Trykgradienten, der skaber vinden, forventes √łget om vinteren og vind fra vest vil blive hyppigere end nu.

Det forudses, at det is√¶r er mellem breddegraderne 45 grader Nord og 55 grader Nord vindhastighederne √łges. Det skyldes generelt sydligere lavtryksbaner.

Stormlavtrykkene vil i mere udpr√¶get grad kunne n√• frem til Nords√łen og is√¶r give √łget risiko for storm langs Nords√łens kyster - og som det beskrives i IPCC's rapport "- specielt langs Hollands, Tysklands og Danmarks kyster".


Data i denne artikel er fra rapporten "Climate Change 2007:Impacts, Adaptation and Vulnerability", der er udkommet i april 2007 på baggrund af de resultater den 4. IPCC-rapport om fremtidens klima viste - den såkaldte "IPCC Fourth Assessment Report (AR4)"