Tropisk storm gået i stå i Den Mexicanske Golf

16x9

Årets fjerde tropiske storm, 'Debby', der med sin blotte tilstedeværelse har sat ny rekord, ligger næsten stille i Den Mexicanske Golf

Årets fjerde tropiske storm, 'Debby', der med sin blotte tilstedeværelse har sat ny rekord, ligger næsten stille i Den Mexicanske Golf.

Ca. 180 km syd for Apalachicola i det såkaldte Florida 'panhandle' ligger centreret af det roterende uvejr næsten stille imens adskillige olieboreplatforme i Golfen er blevet evakueret forud for stormen.

Usikre prognoser ændret radikalt
Tidligere prognoser pegede ellers på, at 'Debby' skulle dreje af mod vest og sætte kursen mod Texas, hvor den til weekenden kunne gå i land som en hurricane, men nu tyder det meste på, at den tropiske storm langsomt driver mod nord og dermed kan påvirke Floridas nordvest-kyst i dagevis.

Først natten til torsdag forventes de amerikanske hurricane-meteorologer nu, at 'Debby's centrum går i land, og dermed er der udsigt til blæsende og særdeles vådt vejr i det nordvestlige Florida i adskillige dage.

Kan tage livet af sig selv
De nyeste prognoser for 'Debby' gør den tropiske storm til en stærk én af slagsen, men forventer ikke at stormen bliver til en egentlig hurricane - blandt andet fordi at 'Debby's kraftige vinde rører godt og grundigt rundt i havet, således at koldere vand fra større dybder kan nå overfladen.

Dermed kan den tropiske storms hovedenergikilde - nemlig meget varmt havvand - blive en mangelvare som stormen nærmer sig land, og 'Debby' risikerer således at 'tage livet af sig selv'.

Udover kraftig vind ventes 'Debby' at kunne give anledning til mellem 50 og 150 mm regn i dele af Florida og Alabama i de kommende dage.

'Debby' er årets fjerde tropiske storm, og det er første gang siden optegnelserne begynde i 1851, at fire tropiske storme er optrådt i Atlanterhavet og Caribien inden den 1. juli.