Derfor får vi så kraftigt højvande

16x9

Se her hvorfor vandet stiger så meget som det gør

Havnekajer og lystbådehavne står under vand, mens lavtliggende kystområder er oversvømmet efter vandstanden i de indre danske farvande er fredag steget til over en meter - og lokalt kan den nå helt op omkring 1,40 til 1,50 meter over dagligt vande.

De værste stormfloder oplever man normalt ved Jyllands vestkyst og i særdeleshed ved Vadehavet under storme, men de gange, hvor højvande sætter flest danske kystområder under vand, er når vandstanden som i dag stiger dramatisk i de indre danske farvande.

Årsagen til den høje vandstand er en kombination af vejrmæssige forhold, at der kan ophobes store mængder vand i Østersøen, og at Fyn og Sjælland virker som en dæmning.

Flere dages vestenvind er hovedårsagen
Hovedårsagen er, at der tirsdag blæste en kraftig sydlig vind med kulingstyrke op gennem Østersøen og den Botniske Bugt. Den blev efterfulgt af storm fra vest, der passerede Danmark natten til onsdag.

Vestenvinden blæste vandet fra Kattegat og den vestlige del af Østersøen over mod De Baltiske Lande og op mod Den Botniske Bugt.

Torsdag passerede endu et kraftigt lavtryk som med sydvesten- og vestenvind holdt vandet dybt inde i Østersøen.

Enorme mængder vand blev ophobet i Østersøen
Herved opstod en situation, hvor vandstanden i store dele af den østlige del af Østersøen og i Den Botniske Bugt steg til en meter over det normale. Man taler om fyldningsgraden, som kan sammenlignes med et bassin, som så pludselig brister.

Er der meget vand i bassinet strømmer vandet med stor kraft ud - og netop det begyndte at ske, da vinden natten til fredag var slået om i nord i hele Den Botniske Bugt og i den østlige del af Østersøen.

Kæmpe skvulp gennem de danske farvande
Herved blev en stor bølge sat i bevægelse med kurs ned gennem Østersøen og videre forbi Bornholm og frem mod den østlige del af Sønderjylland.

En sådan bølge tager det ca. 13 timer at bevæge sig fra den østlige del af Østersøen ind i de danske farvande. Det er også det man hører betegnet som et skvulp i Østersøen - og er den samme effekt man kan opleve, hvis man skubber vandet op i den ene ende af et badekar. I fagsproget betegnes disse skvulp som 'Seiches'.

Sjælland og Fyn virker som en dæmning
Når 'skvulpet' så kommer frem til den vestlige del af Østersøen, så bremses det op af de indsnævringer, som er helt naturligt i form af Lillebælt, Storebælt og Øresund.

Her fungerer Fyn og Sjælland som dæmninger, som stemmer vandet op syd derfor - og det fortsætter mod vest ind i De Sønderjyske Fjorde og ind i Det Sydfynske Øhav, hvor vandstanden kan blive særdeles høj.

Men hele Østersøområdet kan i sådanne situuationer får meget høj vandtand, ligesom vandet også kan blive højt op gennem Bælterne og Sundet.

Den sidste og næsten ubetydelige faktor er tidevandet. Der er i Østersøen blot 5-15 cm mellem ebbe og flod, og på en dag, hvor vandet stiger med op til 1,40 meter overdagligt vande, så er det en af de mindre årsager til det kraftige højvande.