Ny 'Lille istid' pÄ vej?

16x9

Lav solaktivitet kan udlĂžse en global afkĂžling allerede i midten af dette Ă„rhundrede.

Det kan fĂžre til en lille istid som den man oplevede fra 1400-tallet og nogle hundrede Ă„r frem.

Det er den russiske astronom Khabibullo Abdusamatov fra Pulkovos Astronomiske Observatorium, der kommer med den noget kontroversielle klimaforudsigelse.


Koldest om 60 Ă„r
Han siger i et interview til den russiske online-avis Pravda.Ru, at temperaturen allerede kan begynde at falde om seks til syv Är nÄr den globale opvarmning forÄrsaget af Þget solaktivitet topper.

Den koldeste periode vil ifĂžlge Abdusamatov indtrĂŠffe 15-20 Ă„r efter et stĂžrre fald i solaktiviteten i Ă„rene fra 2035 til 2045.

Han forudser et temperaturfald pÄ omkring 1°.

Den russiske astronom pÄpeger, at sÄdanne Êndringer i temperaturen er et helt almindeligt fÊnomen og er resultatet af naturlige variationer af solaktiviteten - og dermed ogsÄ af de partikler Solen udsender - og som populÊrt kaldes solvinden.


'Den lille istid'
Den seneste stÞrre afkÞling af Den Nordlige Halvkugle, hvor temperaturen var omtrent 1,5° lavere end i dag kulminerede mellem 1645 og 1705. Perioden er kendt som 'Den lille istid'.

AfkĂžlingen begyndte dengang allerede i 1300-tallet

Denne klimaÊndring gav blandt andet store problemer for vikingerne i GrÞnland, og de uddÞr omkring 1450 pÄ grund af is. I Holland var kanalerne i tilfrosne om vinteren, og gletscherne i Alperne voksede.


Startede i Danmark
GrundlĂŠggende er Abdusamatov's teori ikke ny.

Den har i Rusland kunne skabe en vis opmÊrksomhed pÄ grund af den kolde vinter - men ogsÄ herhjemme har danske forskere med Henrik Svensmark fra Dansk Rumforskningscenter i spidsen fremsat den sÄkaldte 'Sol-klima teori'.


Kosmisk baggrundsstrÄling
En teori, der bygger pÄ, at Solen i perioder udsender store mÊngder stof, der fÄr jordens magnetfelt til at reagerer. I perioder, hvor der derimod er mindre solaktivitet er jordens magnetfelt svagere og kosmisk baggrundsstrÄling kan trÊnge frem til jorden.

Der er sÄledes pÄvist sammenhÊnge mellem Þget koncentration af kulstof-14 og kolde perioder pÄ Kloden.

NÄr den energirige kosmiske strÄling i en periode med lav solaktivitet kolliderer med atomkerner i jordens atmosfÊre dannes der nye grundstoffer. Et af disse grundstoffer er netop kulstof-14.

I Svensmarks teori finder man i Ăžvrigt en sammenhĂŠng mellem skydannelse og solaktiviteten.

Teorien, som er videreudviklet i samarbejde med Eigil Friis-Christensen og Nigel Marsh, er ofte blevet udsat for hÄrd kritik fra klimaforskere - men har siden den blev fremfÞrt i 1997 fortsat videnskabelige 'tilhÊngere'.