Iskold og flot nytårsaften 2009/2010

16x9

Nytårsvejret 2009/2010 blev flot men isnende koldt.

Nytårsaften 2009/2010 blev en flot aften - men også isnende kold med temperaturer ned under -16°.

Nytårsaften lagde ud med klart vejr i det meste af landet - og endda med en delvis måneformørkelse først på aftenen, som kunne ses i stort set hele landet.

Temperaturerne styrtdykkede i løbet af aftenen, så man i hele landet havde frostvejr, da nutåret blev skudt ind. I Nordjylland, hvor det blev koldest nåede temperaturen flere steder ned under -16°.

Koldest blev det i løbet af nytårsaften i Tylstrup nord for Aalborg, hvor temperaturen hen over den snedækkede overflade nåede ned på -16,7°.

Da 2010 nærmede sig var der i den nordlige del af Jylland stedvis lidt tåge - og lave skyer trak ned over Kattegat til Østjylland og Nordsjælland.

De fleste steder i landet kunne nytåret dog skydes ind i relativt klart men bidende koldt vejr.