NAO - stor betydning for vort vejr

16x9

Læs mere om den Nordatlatiske Oscillation.

Varmt på Grønland når det er koldt i Danmark, og streng kulde på Grønland når mild Atlanterhavsluft blæser ind over Danmark - det har vi hørt før. Allerede i 1770 opdagede Hans Egede Saabye denne sammenhæng.

Dette fænomen skyldes det komplekse samspil mellem ocean og atmosfære i Nordatlanten også kaldet den nordatlantiske temperaturvippe eller bare 'NAO' - Den Nordatlantiske Oscillation.


NAO-indexet
Den normale trykfordeling i Nordatlanten er kendetegnet ved lavt tryk ved Island og højt tryk nær Azorerne. Undertiden svækkes eller styrkes dette mønster. Netop denne ændring i trykket forsøger man at anskueliggøre ved hjælp af det såkaldte NAO-index. Det er defineret ved trykforskellen mellem Portugal og Island.


Højindex
Således vil meget højt tryk ved Azorerne og lavt tryk ved Island give en stor forskel - en såkaldt højindex-situation, hvor strømningen over Nordatlanten vil være kraftig fra vest. Det giver Nordvesteuropa tilførsel af fugtig Atlanterhavsluft. Om vinteren bliver det mildt - om sommeren køligt.

Alt imens strømmer kold luft ned over Grønland.


Lavindex
Svækkes begge tryksystemer - hvad der undertiden sker, så falder index-tallet. Man kalder det en lav-indexsituation, hvor Islandslavtrykket og Azorerhøjtrykket bliver mindre 'styrende'. Undertiden dannes, der såkaldte blokerende højtryk i Nordatlanten, der holder fronter og lavtryk langt ude i Atlanterhavet.

Nordvesteuropa får derved mest tørt vejr - om sommeren ofte varmt, og om vinteren koldt vejr.


Svinger op og ned
NAO-indexet er som antydet ikke stabilt - det svinger op og ned, uden det dog har en fast rytme. Er der om vinteren lange perioder med et lavt NAO-index, så er det vi har mulighed for isvintre som det var tilfældet fra 1950'erne til 70'erne. I de seneste 35 år har der dog været en tendens til et højt NAO-index, der har givet os relativt milde og blæsende vintre - dog med enkelte undtagelser.

Dette har samtidig betydet koldere vejr på Grønland i den selvsamme periode. På Sydvestgrønland har man siden 1958 målt et gennemsnitligt temperatur fald på 1,29° - og det samtidig med at den globale temperatur er steget med over 0,5°.

Dette komplekse mønster styrer svingninger i vejr, landbrugsforhold og dyreliv over det meste af den nordlige halvkugle.

Flere klimaforskere har de seneste år peget på, at der måske kan være en sammenhæng mellem den øgede drivhuseffekt og et højt NAO-index - med deraf følgende milde vintre i Nordvesteuropa.

Får man fuld forståelse for Den Nordatlantiske Oscillation vil man måske også kunne give langfristede vejrprognoser. Det er nemlig de store strømningsmønstre i atmosfæren som blandt andet genereres af trykforholdende i Nordatlanten, der styrer vores vejr.