Rekordlavt niveau af havis bekymrer klimaforskerne

Næsten hele året igennem har mængden af havis ved den sydlige pol sat nye daglige bundrekorder. I februar var det endda den laveste mængde af havis nogensinde observeret i Antarktis.

Det er sket oven på et 2022, som samlet set var det år med den laveste mængde havis i Antarktis.

Mængden af havisen er ved at nå sit maksimum for i år efter vintersæsonen på den sydlige halvkugle, men det maksimum er betydeligt mindre end nogensinde før.

- Der er mere end en million mindre kvadratkilometer havis, end der plejer at være, fortæller Ruth Mottram, der er klimaforsker ved DMI, til TV 2 Vejret.

Det vækker også bekymring hos andre forskere rundt om i verdenen.

- Det er så langt uden for alt, hvad vi har set. Det er ekstremt tænkevækkende, siger Walter Meier til BBC, som moniterer havisen ved National Snow and Ice Data Center, der er en del af NASA.

Kan være tegn på det værst tænkelige scenarie

Havisen i Antarktis har en særlig rolle for Jordens klima. Den hvide overflade fra sne og is reflekterer solens stråler tilbage ud i atmosfæren. Samtidig er isen også med til at afkøle havvandet omkring Antarktis, som strømmer videre ud i verdenshavene.

Det fungerer altså afkølende for Jorden.

I mange år har havisen ved Antarktis ikke været særligt påvirket af klimaforandringer, men for otte år siden begyndte tendensen langsomt at vende.

- Der har været en tendens siden 2016 med forsvindende havis i Antarktis. Det er ikke så sikkert endnu, men det begynder at pege i en retning af et systemskift, fortæller Ruth Mottram.

- Før har der været koldt nok i atmosfæren til at holde på havisen, men nu viser studier, at atmosfæren begynder at opvarme i Antarktis – endnu mere end klimamodeller har vist.

Nu står 2023 til at slå sidste års samlede bundrekord.

- Det er potentielt et virkeligt alarmerende signal for klimaforandringerne på Antarktis, som ikke har været der de sidste 40 år. Og det er først lige ved at dukke op nu, fortæller doktor Robbie Mallet fra University of Manitoba, hvis arbejde har base på Antarktis, til BBC.

Se også

Burde ikke kunne ske: Den sydlige havis rammer ny bundrekord

Den nye tendens med mindre havis betyder, at det ikke har en lige så afkølende effekt for Jordens klima.

Mere og mere is smelter, hvorved der bliver et mindre areal til at reflektere solens stråler tilbage – det er det, som man kalder is-albedo effekten.

- Der er tegn på, at det, som allerede sker ved Antarktis' iskapper, er i feltet af værst tænkelige scenarier af, hvad der er blevet forudsagt, siger professor Anna Hogg, som forsker i Jordens klimaobservationer ved University of Leeds, til BBC.

Rekordvarme oceaner har haft indflydelse

Forskerne er stadig ved at studere de faktorer, som kan have haft en medvirkende betydning for det smeltende havis ved Antarktis.

Se også

Den globale havtemperatur sætter rekord

- Havisen ved Antarktis burde være på sit maksimum nu, men det er varmt i atmosfæren og varmt i oceanerne. Det er sikkert, at opvarmningen i havene har været en kæmpestor faktor, fortæller Ruth Mottram og tilføjer:

- Problemet er dog, at vi næsten ingen målinger har fra Antarktis. Det er virkeligt svært at tage målinger dernede.

Temperaturmålingerne af havvandet bliver foretaget af bøjer, som sendes ned til 2000 meters havdybde, hvorefter de dukker op til overfladen og sender målingerne til satellitter.

Disse bøjer fungerer dog ikke under isen. Men bøjer, der findes tæt på havisen, måler til gengæld meget varmere vand end normalt.

For tidligt at sige noget om næste år

Man kan ikke forvente, at niveauet af havis i Antarktis bliver endnu lavere til næste år og næste år igen, da det er påvirket af vejrforholdene over Antarktis. Det fortæller Ruth Mottram til TV 2 Vejret.

Afsmeltningen af havis kommer dog til at påvirke de regionale temperaturer i Antarktis, ligesom det har i Arktis.

- Amplifikationen (forstærkning af et fænomen, red.) af temperaturerne i Arktis har været større end i klimamodellerne, og det forventer vi også gælder for Antarktis – bare ikke i lige så stor omfang, fordi der er så meget is på land, siger Ruth Mottram.

- Men manglen af havis kan give endnu mere opvarmning tæt på gletsjere, og det vil vi ikke have.