Nu går det stærkt – de næste to uger mister vi over en times sollys
Astronomisk set starter efteråret først ved jævndøgn.
Selvom vi er halvvejs i september, så har decideret efterårsvejr haft mere end svært ved at indfinde sig.
I lange perioder har måneden budt på mere sommervejr, end tilfældet var i juli og august.
Men særligt på ét punkt kan det alligevel mærkes, at efteråret trods alt er over os – og det er på dagslængden.
Dag for dag bliver der mindre og mindre dagslys. Faktisk er de næste to uger den periode på året, hvor vi mister allermest dagslys om dagen – over en time aftager dagslængden de næste 14 dage.
Dagslængden ændrer sig allermest ved jævndøgn
Årsagen til den hurtige ændring i dagslænden for øjeblikket er, at vi befinder os tæt på efterårsjævndøgn.
Kurven herunder viser, hvor mange minutters dagslys vi vinder eller taber hver dag året rundt.
Fredag er årets 258. dag, hvilket er helt nede i bunden af kurven. Når Solen går ned i dag, har vi mistet 4 minutter og 33 sekunders lys i forhold til torsdag.
Dette er for København, der betegnes som det astronomiske referencepunkt i Danmark. Længere mod nord går det endnu hurtigere, mens det går en smule langsommere mod syd.
Den allerstørste ændring ser vi ved efterårsjævndøgnet lørdag 23. september, hvor vi mister 4 minutter og 39 sekunder.
Ved forårsjævndøgnet 20. marts – årets 79. dag – oplever man det samme som nu, men med modsat fortegn. Her tiltager dagslængden nemlig allerhurtigst.
Til gengæld er dagslængden stort set konstant omkring vintersolhverv i december og sommersolhverv i juni.
Snart begynder det astronomiske efterår
Mange vil nok mene, at efteråret startede, da kalenderen skiftede til september. Men som vejret har antydet, er det ikke altid tilfældet, at sommeren er med på den.
Men hvornår er det så efterår?
Her kommer astronomien med et godt bud. Grunden til, at vi overhovedet har årstider, er, at Jordens hældning i forhold til Solen varierer hen over året.
Det betyder, at den nordlige del af kloden (hvor Danmark ligger) hælder ind mod Solen i sommerhalvåret, mens den hælder væk fra Solen i vinterhalvåret.
Med udgangspunkt i dette, begynder det astronomiske efterår ved netop efterårsjævndøgn, når natten bliver længere end dagen. Efteråret varer her ved indtil vintersolhverv, hvor vinteren tager sin begyndelse, som så står på indtil forårsjævndøgn.