Produktionen af grøn strøm har aldrig været højere
I hele EU faldt brugen af fossile brændstoffer til et rekordlavt niveau i de første seks måneder af 2023.
Meget går den forkerte vej med klimaet, men der er trods alt også lyspunkter, hvor man kan have et vist håb om, at situationen kan vendes.
Særligt inden for den grønne omstilling er der en rivende udvikling i gang, hvor den ene rekord efter den anden bliver sat. Og det er såmænd også tilfældet i år.
Det giver et håb, at vi nu ser store dele af Europa accelerere den grønne omstilling
Andreas Nyholm, meteorolog på TV 2
Siden sommeren 2022 er brugen af fossile brændstoffer til produktion af elektricitet faldet med 23 procent for kul og 13 procent for gas i EU.
Omvendt er der sket en stigning på 13 procent inden for solenergi og 5 procent for vindenergi. Det viser beregninger fra den globale energitænketank Ember.
I de ovennævnte tal gemmer der sig den positive nyhed, at hele 17 EU-lande har genereret rekordstore mængder strøm fra vedvarende energi.
Det gør sig blandt andet gældende herhjemme, hvor hele 78 procent af strømmen kom fra grønne energikilder i juli, hvilket er ny rekord for en enkelt måned.
17 dage i træk uden kulforbrug
På tværs af hele Europa er genereringen af strøm fra fossile brændstoffer faldet støt i de første seks måneder af 2023. Sammenlagt er produktionen fra kul og gas faldet med 17 procent.
- Det er meget glædeligt, at vi ser så stort et fald i kul- og gasforbruget. De udgør en stor kilde til Europas udledninger af klimagasser, forklarer meteorolog ved TV 2 Vejret Andreas Nyholm.
Flere lande har endda oplevet perioder, hvor der slet ikke er blevet brugt fossile brændstoffer til at lave strøm. Et godt eksempel er Holland, hvor man i løbet af sommeren oplevede 17 dage i træk uden kulforbrug.
Og det er altså særligt kul, der virkelig er blevet banket i bund. Ifølge rapporten fra Ember tegnede kul sig for blot 10 procent af den samlede elproduktion i maj, hvilket er det laveste niveau nogensinde registreret.
Grøn energi giver håb
Graferne herunder viser, hvor meget strøm der hver måned siden 2015 er blevet produceret fra energikilderne kul, gas samt sol og vind.
Her kan det bemærkes, at særligt kul er faldet drastisk, mens gas ligger mere jævnt. Omvendt har bidraget fra sol og vind været støt stigende og overhalede kul i starten af 2019.
Og det er da netop blandt andet solceller og vindmøller, der er en af hovedårsagerne til den betydelige nedgang af kul og til dels gas.
For eksempel indgik Danmark, Tyskland, Holland og Belgien tilbage i maj 2022 en aftale om at tidoble kapaciteten af havvindmøller i Nordsøen frem mod 2050.
- Det giver et håb, at vi nu ser store dele af Europa accelerere den grønne omstilling. Vi har i mange år ventet på, at omstillingen kom op i fart, uddyber Andreas Nyholm.
Foruden vindmøller er solcellerne også i høj vækst, hvilket især skyldes, at mange private har råd til at koble solceller til deres eget hjem.
- Priserne på især solceller er kommet så langt ned, at det er sandsynligt, at den grønne omstilling kommer til at gå hurtigt frem mod 2030, lyder det fra Andreas Nyholm.
I Danmark har de seneste fem måneder hver især sat nye rekorder for solenergi med en rekordsolrig juni som højdespringer – og det er på trods af, at august blev meget solfattig og juli rekordvåd.
Tilsvarende er mængden af solcellekapacitet udvidet i andre europæiske lande, hvilket har en medvirkende årsag til, at sol og vind for første gang har stået for mere end 30 procent af strømproduktionen i EU i både maj og juli.
Dette kommer, efter at sol og vind var den mest benyttede energikilde i EU i 2022.