Lun lørdag med plads til solen
Vinden sender varmen mod vest.
Fredag lå der fra morgenstunden flere skyer over landet, som langsomt gik i opløsning.
Resterne af de skyer ligger fortsat over landet lørdag men i meget mindre omfang.
De fleste steder er der sĂĄledes god plads til solen.
Det sommerlige vejr, som har domineret på det seneste, ser således ud til at fortsætte lørdag.
Slørskyer og lunt vejr
Lørdagen lægger fra land med et lag slørksyer over den centrale og nordlige del af landet, som bevæger sig mod syd.
Slørskyerne vil kunne sløre lidt for solen, men de vil for det meste tillade solen at skinne igennem, så risikoen for decideret overskyet vejr er minimal.
I langt det meste af landet er der ikke slørskyer på programmet, og her skinner solen på fuld blus.
Det fĂĄr temperaturerne til at stige hurtigt, og op ad formiddagen kommer man over 20 grader de fleste steder.
Den bagende sol midt pĂĄ dagen kan give solskoldinger, da UV-indekset ventes at toppe pĂĄ omkring 5,5.
Dermed kan det være en god ide at bruge solcreme, hvis man er ude i vejret lørdag.
I eftermiddag gentager formiddagens vejr sig med god plads til solen og slørskyer over dele af landet.
Især i den nordlige og østlige del af landet kommer der perioder med slørskyer.
Vinden bliver let til frisk fra vest, mens man ved østersøkysten godt kan opleve en hård vind til kuling.
Den lokalt stride vind lægger en gedigen dæmper på varmen, og her når temperaturerne ikke op over 15 til 17 grader i og i nærheden af kysterne.
Den østlige vind har, som fredag, rykket på, hvor de varmeste temperaturer befinder sig.
Lørdag topper varmen således i de vestlige egne med mellem 21 og 23 grader og lokalt op til 24 grader.