Renere luft forklarer markant mere sol
Mindre partikelforurening er en af Ă„rsagerne til den Ăžgede mĂŠngde solskin.
Efter en lang og mÞrk vinter gik vi ind til forÄret med forhÄbninger om masser af sol.
Men forÄrssolen fik svÊre startbetingelser, da marts blev blandt de ti vÄdeste i dansk vejrhistorie.
I lÞbet af april og maj tog solen imidlertid revanche, og sÊrligt i maj har solen haft rigeligt med plads pÄ himlen.
Samlet set blev det til 297,8 timers sol hen over Danmark, hvilket gjorde Ärets tredje forÄrsmÄned til den femte solrigeste maj siden 1920, hvor man begyndte at mÄle solskinstimer herhjemme.
Med de mange solskinstimer i april og maj skinnede solen sÄ meget i de tre forÄrsmÄneder, at forÄret i sidste ende rÞg ind pÄ en syvendeplads over de mest solrige forÄr i Danmark.
Syv ud af de ti solrigeste forÄr er kommet indenfor de sidste 16 Är. Dermed fÞlger 2023 en trend med masser af forÄrssol.
25 procent mere sol
IfĂžlge klimanormalen for perioden 1991-2020 kommer der i gennemsnit 556 timers solskin i lĂžbet af marts, april og maj.
Dermed kom vi igennem et forÄr, der endte med over 100 timer mere solskin end normalt.
At forÄret blev solrigt er noget, vi de senere Är er blevet vant til. Sammenligner man med den gamle klimanormal fra 1961-1990, skinner solen nÊsten 16 procent mere i den nyeste.
Og kigger man over de sidste 12 Är, er der kommet hele 25 procent mere sol i forÄrsmÄnederne i forhold til 1961-1990.
ForĂ„rsmĂ„nederne er ikke bare solrige â to af dem udnytter ogsĂ„ solen allerbedst.
NĂ„r man snakker om solskinstimer i en mĂ„ned, er der bĂ„de de reelle timer solen er fremme og de astronomisk mulige â altsĂ„ hvis vi gik igennem en mĂ„ned helt uden skyer.
Her topper maj og april listen over de mÄneder, som har flest solskinstimer i forhold til hvad, der er muligt.
I maj viser solen sig frem i 46,8 procent af tiden, mens det er 44 procent i april. NÊste mÄned pÄ listen er juni med 43,7 procent udnyttelse.
Renere luft giver mere sol
Grafen herunder viser antallet af solskinstimer hvert forÄr siden 1920. Som man mÄske kan se, har der vÊret en gennemsnitlig stigning siden 1980'erne.
Men faktisk er det ikke kun Danmark, der har fÄet et mere solrigt forÄr.
Hele Europa har generelt oplevet en markant stigning i antallet af solskinstimer over de sidste 20 til 30 Ă„r.
En af hovedÄrsagerne til dette er ifÞlge den europÊiske satellitorganisation, EUMETSAT, at luften over Europa er blevet renere over de sidste fire Ärtier.
Fra 1950'erne til 1980'erne blev der udledt store mĂŠngder partikler fra industrien, men da strengere regulativer for forurening er blevet indfĂžrt, er antallet af partikler blevet fĂŠrrre.
IfÞlge EUMETSAT giver de fÊrre partikler i atmosfÊren bÄde stÞrre mÊngder sollys og mindre skydannelse.
De Ăžgede mĂŠngder sol giver dog ofte problemer med tĂžrke, der i Ă„r herhjemme er blevet forstĂŠrket af en nedbĂžrsfattig maj.
Med blot 14,1 millimeter regn pÄ landsplan blev maj den sjettetÞrreste af sin slags, hvilket har resulteret i et tÄrnhÞjt tÞrkeindeks.