Grønlandsk gletsjermel kan hjælpe mod klimaforandringer

Hvis gletsjermelet blev spredt over samtlige danske marker, vil man kunne indfange CO2-mængder svarende til Danmarks udledning på et helt år.

I Grønland finder man verdens næststørste iskappe i form af indlandsisen.

De store mængder is har en enorm vægt, der i kombination med isens bevægelser, kværner de underliggende sten og klipper til helt fint pulver, som går under navnet gletsjermel.

Som en grå plamage ligger gletsjermelet i det grønlandske landskab og ser ved første øjekast ikke ud af meget.

Men faktisk har det en helt særlig egenskab, viser ny dansk forskning.

Gletsjermelet er nemlig i stand til at binde store mængder CO2 fra atmosfæren ved hjælp af en metode, som kaldes forstærket forvitring.

Hvad er forstærket forvitring?

Når CO2 opløses i vand, som det helt naturligt gør, dannes der kulsyre, som kan opløse sten. Denne proces kaldes forvitring.

Et eksempel er gamle statuer, der smuldrer langsomt over tid.

Forstærket forvitring fremskynder den proces ved, at mere stenoverflade bliver eksponeret for kulsyren. Det sker for eksempel når sten knuses og blandes i landbrugsjorden.

Ved at udsætte større områder for den kemiske reaktion fremskynder man den naturlige proces, hvilket gør det muligt at reducere mængden af CO2 i atmosfæren.

På den korte bane kan det være med til at modvirke klimaforandringer.

Kilde: Københavns Universitet.

Resultaterne stammer fra to nye studier, hvor man har spredt det fine pulver ud over marker i Sønderjylland.

En langsom proces

Forkserne har regnet ud, at hvis man spredte gletsjermelet ud på samtlige marker i Danmark, vil det være muligt at indfange 27 millioner tons CO2.

Det svarer til den mængde CO2, som Danmark udleder på et helt år. Dermed kan det blive en stor hjælp i kampen mod klimaforandringerne.

- Vores studier indikerer, at gletsjermel kan komme til at spille en vigtig rolle i indsatsen for at reducere mængden af CO2 i atmosfæren, forklarer jordforsker Christiana Dietzen fra Globe Institute på Københavns Universitet, som er en af forskerne bag de nye studier.

Ud fra gletsjermelets kemiske sammensætning er det muligt at regne ud, hvor meget CO2 det maksimalt kan optage.

Sådan virker gletsjermel

Gletsjermel består af bittesmå partikler, hvilket adskiller sig fra andre mineraler, der bruges til fortstærket forvitring. 

Når det fine gletsjermel spredes ud på for eksempel danske marker, binder og omdanner det CO2 til bikarbonat.

Den kemiske forbindelse ender med tiden i havet, hvor det kan ligge i tusindvis af år og rent faktisk medvirke til at gøre miljøet i verdenshavene mindre surt til glæde for dyr og planter.

Kilde: Københavns Universitet.

Forsøgene på de sønderjyske marker stoppede dog efter tre år. Derfor nåede man ikke at se den fulde effekt af det 'grå guld'.

- I løbet af de tre år har vi kun nået at indfri otte procent af gletsjermelets potentiale til at omdanne CO2, lyder det fra Christiana Dietzen.

Derfor er det en relativ langsom proces, men hvis det tages i anvendelse, vurderer forskerne, at vi kan nå målet om global CO2-neutralitet i 2050.

Uendelige mængder

Grønlands indlandsis producerer 1000 milliarder tons gletsjermel om året, hvilket ret beset betyder, at der er uendelige mængder til rådighed.

Samtidig er det ikke noget, der vil påvirke miljøet i Grønland negativt, da det er naturens egen cyklus der producerer det brugbare materiale.

Gevinst for landbruget

Ud over at binde CO2 fungerer gletsjermel også som fremragende gødning, da det indeholder flere forskellige næringsstoffer.

På de marker, der fik tilført gletsjermelet, blev der i studierne påvist en større plantevækst. Dog var det kun det første år af forsøgene, at der reelt set var en effekt på markerne i Sønderjylland.

Anderledes så det ud i Ghana, hvor lignende forsøg blev lavet. Her steg høstudbyttet med 35 procent.

Undersøgelserne af gletsjermel og dets anvendelsesmuligheder har fået en ekstra bevilling til at fortsætte de næste tre år i henholdsvis Danmark, Ghana og Australien.

Håbet er at arbejde frem imod en kommerciel anvendelse af gletsjermel på dansk jord.