Vejr

Særligt meteorologisk fænomen blev synligt bag nordatlantisk ø

I skydækket ved Jan Mayen blev der dannet nogle særlige hvirvler, der første gang blev beskrevet i 1912.

Kold luft strømmer i disse dage ned over store dele af Europa fra nordvest, hvilket for en stund har sat det varme forårsvejr på pause.

Ud over at give koldt vejr for årstiden har den stride nordvestenstrømning skabt et helt særligt mønster i skydækket over Norskehavet.

Et mønster, der ikke var til at få øje på fra jordoverfladen, men som med det store overblik fra en satellit i 700 kilometers højde havde mulighed for at blive foreviget.

I læsiden sydøst for den norske vulkanø Jan Mayen blev der i løbet af tirsdag formiddag dannet nogle spektakulære hvirvler i atmosfæren, der blev synlige i skydækket.

Von Kármán-hvirvler

De særprægede hvirvler er kendt som 'von Kármán-hvirvler', og de strakte sig tirsdag omkring 400 kilometer sydøst for Jan Mayen.

For at von Kármán-hvirvlerne kan dannes, kræves der en strømning i en bestemt retning. Det kan for eksempel være luft eller vand.

Undervejs skal der være en tilpas stor forhindring, som kan skabe forstyrrelser i strømningen – i dette tilfælde var det vulkanøen.

Jan Mayen er hjemsted for Norges eneste vulkan, Beerenberg, der med sine 2277 meter over havets overflade er et af Norges højeste bjerge. Og det var altså denne vulkan, der udgjorde dagens forhindring.

På læsiden af forhindringen deles strømningen i to og danner to sæt hvirvler, der i første omgang er meget organiserede, men som sidenhen dør ud.

De to sæt hvirvler roterer i hver sin retning og danner et flot mønster, der i dette tilfælde trådte frem i skydækket.

Findes mange steder

Tirsdag var det altså Jan Mayen, der var forhindringen og skabte hvirvlerne, men de findes også på langt mindre skala.

Von Kármán-hvirvler kan nemlig også dannes bag en sten, i en elv eller bag en bropille.

Derudover dannes de også, når luften passerer en flagstang. Resultatet er, at hvirvlerne får flaget til at blafre.

Von Kármán-hvirvler er opkaldt efter den ungarsk-amerikanske fysiker og ingeniør Theodore von Kármán, der første gang beskrev hvirvlerne i 1912.