CO₂ i atmosfæren når nyt rekordniveau
Kulstofforureningen af vores atmosfære runder endnu en milepæl.
Verdens måske vigtigste nøgletal passerede denne weekend for første gang i mere end fire millioner år 425.
Så mange molekyler CO₂ er der nu for hver million øvrige molekyler i luften omkring os.
Det er bare to år siden, at vi kunne skrive en lignende historie.
CO₂-indholdet måles i ppm, der står for parts per million, og 425 ppm svarer dermed til 0,425 promille af molekylerne i luften.
I 2021 var milepælen 420, og dermed er CO₂-indholdet altså steget yderligere 1,2 procent siden da.
Og vi skal ikke længere tilbage end 2014, før tallet for første gang kom over 400.
Forskerne kender CO₂-indholdet helt tilbage fra forhistorisk tid, men det er kun blevet systematisk overvåget siden 1959.
CO₂’en måles i 3,4 kilometers højde på den hawaiianske vulkan Mauna Loa ude midt i Stillehavet, hvor man kan få et præcist billede uden fejlkilder.
Da målingerne begyndte på Mauna Loa for 64 år siden, var der kun 316 ppm CO₂i luften.
Stabilt niveau i årtusinder
Atmosfærens indhold af CO₂ lå relativt stabilt frem til industrialiseringen i 1800-tallet, hvor afbrændingen af fossile brændsler, kul, gas og olie tog fart.
Inden da lå CO₂-indholdet på omkring 278 ppm.
Det er normalt, at tallet topper i foråret, men det ender på et højere og højere niveau år efter år.
Planterne tager deres kulstof direkte fra luften
Hen over sommeren falder indholdet en smule på grund af fotosyntesen, hvor planter og skove suger kulstof ud af luften.
Da der er mest biomasse på den nordlige halvkugle, er der ikke en tilsvarende effekt på CO₂-indholdet, når det er sommer på den sydlige halvkugle.
Kulstoffet – altså C’et i CO₂– lagres i planterne, mens den resterende ilt sendes ud i atmosfæren.
Sådan slipper kulstoffet ud igen
Hen over efteråret og vinteren afgiver planterne kulstoffet igen, når de nedbrydes, og det ender igen i atmosfæren i form af CO₂.
Den helt store synder er de fossile brændstoffer, der fortsat driver kraftvarmeværker og motorer overalt i vores samfund.
Den ekstra CO₂, vi slipper ud nu, vil forblive atmosfæren i tusindvis af år, efter at den er udledt.
Afgørende promiller
Selvom noget, der måles i dele per million, måske ikke lyder så skræmmende, er indholdet af CO₂ den vigtigste kilde til den globale opvarmning.
Vi skal mere end fire millioner år tilbage for at finde et tilsvarende højt CO₂-niveau.
Her var klimaet markant varmere og havene markant højere oppe end i dag.
Lagret gennem millioner af år
I de efterfølgende millioner af år er indholdet langsomt dalet, da dyr og planter har optaget kulstof, som blandt andet er blevet lagret i jorden i form de fossile brændsler.
De brændsler er så blevet brændt af i en stadig stigende fart gennem de seneste par hundrede år, hvilket har ført til den historisk kraftige stigning af CO₂ i atmosfæren.