Iværksætter vil redde klimaet med nyt supertræ
Hurtigvoksende træ kan blive en del af klimaløsningen.
Der er mange veje hen mod det CO₂-neutrale samfund, men i Korsør bor en mand, der mener at være trådt ind på en af de bedre.
Jesper Schytte har etableret en plantage med de hurtigvoksende paulownia-træer, der ifølge FN er et af de mest klimavenlige i verden.
Træerne vokser lynhurtigt, og for at gøre det skal de optage store mængder CO₂ fra luften gennem fotosyntesen.
Når så CO₂’en er lagret i træerne i form af kulstof, kan træerne fældes og blandt andet bruges som tømmer.
På den måde kan kulstoffet holdes ude af luften i mange år fremover, mens nye træer suger mere CO₂ til sig ude i plantagerne.
Suger kulstof ud af atmosfæren
Paulownia består overvejende – ligesom andre planter – af kulstof optaget fra luften, og da paulownia vokser meget hurtigt, kræver det også et meget hurtigt optag af CO₂.
Det, som har overrasket Jesper Schytte mest som nyslået plantageejer, er at se væksten i praksis.
- Du stikker en stikling på størrelse med en pegefinger i jorden om foråret, og om efteråret har du et træ, der er tre-fire centimeter tykt og op til halvanden meter højt. Det skærer du så ned til næste forår, og så vokser træet op igen og er pludselig tre meter højt, fortæller han og tilføjer med eftertryk:
- På to år!
Træet kommer oprindeligt fra Kina, og den vestsjællandske plantageejers indgang til den paulownianske verden gik gennem Google Translate.
Han skrev simpelthen sine spørgsmål op på dansk og fik dem oversat til kinesisk. Søgeresultaterne fik han oversat den anden vej.
- Så åbnede en hel verden sig for mig. Det er meget stort i Kina, og faktisk er paulownia en del af præsident Xis plan om at gøre Kina CO₂-neutral fra 2060, siger Jesper Schytte.
Skal standse ørkenen
Men det er ikke bare kineserne, der ser et lys i paulownia-træerne.
FN’s affinitet for træsorten ses af, at det er en vigtig del af Jordens nok største klimaprojekt: den store, grønne mur, der planlægges hele vejen på tværs af Afrika for at standse udbredelsen af Sahara mod syd.
Muren bliver et 15 kilometer bredt bælte af skov, der blandt andet skal bestå af paulownia.
Et af problemerne i ørkenområderne er, at stort alt, der kan brænde, også bliver det. Når folk mangler brændsel, bliver træer og buske hurtigt skåret ned.
Paulownia har imidlertid den fordel, at det skyder igen, når det bliver fældet.
Faktisk kan det nemt skæres ned fra fuld vækst til stort set ingenting seks-syv gange hen over dets levetid.
Oven i det kan bladene bruges som føde til dyr og sågar også til mennesker.
Leve af beskidt vand – og renser jorden
Ud over det store optag af CO₂ har paulownia også den fordel, at det kan vandes med såkaldt gråt vand, hvilket kan udnyttes i den store, grønne mur.
Det kan være vand fra swimmingpools, spildevand fra industrien eller sågar regulært kloakvand, hvis blot tørstoffet filtreres fra.
- Det grå vand kan bruges til at drypvande træerne ude i ørkenen. Det er i sig selv fantastisk, at man kan få et træ til at vokse ude i ørkenen, men det kan faktisk også hjælpe mod forureningen, siger Jesper Schytte.
Paulownia-træerne går i symbiose med svampe og jordbakterier og hjælper dermed med oprensningen af jorden.
Selvom paulownia har en hurtig vækst, er der ingen fare for, at den spreder sig ud i naturen.
Der er blevet solgt paulownia til havebrug under navnet kejsertræ i mere end 50 år, og de har aldrig spredt sig, som det er sket med andre haveplanter.
Gemmer kulstof i jorden
Ud over lagringen af kulstof i selve træet lagres der som med andre planter også en del i jorden, som de vokser i, i form af såkaldt humus.
Humus er det biologiske materiale, der forbindes med fed muldjord. Og det biologiske materiale i jorden består af kulstof, som planten oprindeligt har optaget gennem luften. Altså igen endnu en klimagevinst.
Ifølge Jesper Schytte er vi nu oppe på mere end 200 hektar med paulownia i Danmark.
Men han tror så meget på fremtiden for klimatræet i Danmark, at han mener, at Paulownia kan stå for at optage så meget som hele 20 procent af Danmarks samlede CO₂-udledning i 2035.
- Vi ved jo godt, at vi skal til at bygge mere bæredygtigt og dermed ikke så meget i mursten og beton mere, og så ligger der bare en stor fordel i paulownia. Det vokser bare op igen, hver gang vi har fældet det. Vi skal ikke ud og plante nyt. Det fortsætter bare, siger Jesper Schytte.
1 hektar med paulownia optager mere end 52 tons CO₂ om året.