Verdens største iskapper risikerer at kollapse
Det kan medføre en vandstandsstigning på flere meter.
Mandag udkom FN's klimapanel med endnu en rapport, der tegner et dystert billede af fremtidens klima.
Ifølge rapporten vil den globale middeltemperatur med de nuværende politiske mål være steget med 2,2 til 3,5 grader i år 2100, sammenlignet med før industrialiseringen.
Netop denne temperaturstigning kan gøre uoprettelig skade i klimasystemet. Der vil med andre ord blive udløst såkaldte tipping points.
Et af de mest markante tipping points er, at verdens to største iskapper risikerer at kollapse. Her er der tale om den grønlandske indlandsis og den vestlige del af den antarktiske iskappe.
Meterhøje vandstandsstigninger
På den sydligste del af jordkloden ligger verdens største iskappe, Antarktis.
Antarktis kan groft sagt deles i øst og vest, hvor det altså er den vestlige del af iskappen, som er i fare for at kollapse.
Vestantarktisk består af 2,2 millioner kubikkilometer is. Hvis alt dette smelter, vil det medføre en global vandstandsstigning på 3,3 meter.
På den anden side af Jorden ligger verdens største ø, Grønland, der med 2,9 millioner kubikkilometer is inde på indlandsisen har den næststørste ismasse i verden.
Her er der nok is til at få havene til at stige med 7,2 meter.
Et totalt kollaps af den grønlandske indlandsis og den vestantarktiske iskappe vil få verdenshavene til at stige med mere end ti meter.
Med de nuværende klimaforandringer er der en overhængende fare for, at dette kollaps begynder om få årtier.
Jorden sveder
Den globale middeltemperatur går kun én vej – og det er opad.
Siden slutningen af 1800-tallet er den globale temperatur steget med 1,2 grader, og inden starten af 2030'erne kan Parisaftalens mål om en maksimal temperaturstigning på 1,5 grad være passé.
Meget tyder endda på, at vi allerede i midten af dette århundrede passerer en temperaturstigning på 2 grader.
Ved en temperaturstigning på mellem 2 og 3 grader er der ifølge FN's klimarapport overhængende risiko for, at iskappernes tilbagegang aktiveres.
Uoprettelig skade
Når først iskappernes tilbagegang er aktiveret, er der gjort uoprettelig skade, og dermed er der ingen vej tilbage.
Det skal dog nævnes, at iskappernes totale kollaps vil foregå over en tidsskala svarende til flere årtusinder.
De meterhøje vandstandsstigninger er derfor ikke noget, der er udsigt til i vores levetid.
Noget, der til gengæld er meget relevant nu, er vandstandsstigningen i år 2100.
Til den tid forventes havene at være steget med op til mellem en halv og en hel meter i forhold til perioden 1995-2014.
Det vil uundgåeligt skabe problemer langs kystnære områder.