Nu går vi ind i sommerhalvåret
Sommerhalvåret er i 2023 hele ni dage længere end vinterhalvåret.
En af forårets helt store milepæle finder sted mandag aften.
Præcis klokken 22:24 er det nemlig forårsjævndøgn, hvilket betyder, at vi nu bevæger os ind i sommerhalvåret.
Jævndøgn er det tidspunkt på året, hvor Solen står lige over ækvator med en vinkel på nøjagtig 90 grader.
Stod man på ækvator ved jævndøgn, ville man dermed ikke kaste en skygge af sig.
Astronomisk set symboliserer jævndøgn starten på foråret, selvom mange nok vil mene, at foråret allerede tog sin begyndelse 1. marts.
En ting er dog sikkert, og det er, at det er i disse dage, at dagslængden tiltager allerhurtigst.
De mange ekstra minutter solskin hver dag er meget tiltrængte efter en klassik grå dansk vinter.
Dagen og natten er lige lange – eller er de?
Navnet jævndøgn er for mange forbundet med den dag, hvor dagen og natten er lige lange.
Men det er faktisk ikke helt korrekt.
Nedenstående grafik viser dagslængderne for Skagen og Gedser 20. marts. Her viser det sig, at dagen allerede nu er over 12 timer lang, og dermed er der mere dagslys end mørke.
Faktisk har dagene været længere end nætterne siden fredag 17. marts.
Det forekommer måske lidt underligt, men der findes en ganske naturlig forklaring på dette.
Når solens lys passerer igennem Jordens atmosfære, afbøjes det gennem en proces, som kaldes refraktion.
Denne spredning af lyset gør, at man i Danmark får Solens lys fire minutter før solopgang.
Det samme gør sig gældende om aftenen, hvilket gør dagene over otte minutter længere, end hvis Jorden ikke havde haft en atmosfære.
Sommerhalvåret er længere end vinterhalvåret
En anden astronomisk finurlighed er, at sommerhalvåret på den nordlige halvkugle rent faktisk er længere end vinterhalvåret.
Helt præcis er der tale om, at sommerhalvåret i 2023 er hele ni dage længere end det mørke vinterhalvår.
Dette skyldes, at Jordens bane omkring Solen ikke er helt cirkelrund, men derimod ellipseformet.
Når Jorden skal rundt i 'svingene' på ellipsen, sætter den farten op på grund af centrifugalkraften. Her opnår Jorden den højeste hastighed på ellipsen, hvor Jorden er tættest på Solen, hvilket er i vinterhalvåret.
Næste astronomiske milepæl er 21. juni, når Solen står lige over Krebsens vendekreds, hvilket er ved sommersolhverv.
Dagslængden ved sommersolhverv er omkring 17,5 timer, så der er stadig over fem timers ekstra solskin til gode.