Tæt tåge truer sigtbarhed - gråvejrssøndag i vente

Nogle steder kan solen titte frem i løbet af eftermiddagen.

Søndag morgen er der meldinger om tåge i store dele af landet.

Mange steder er der tåge, med en sigtbarhed på eller under 1000 meter, og flere steder er sigtbarheden helt ned på eller under 100 meter, hvilket betyder, at der er tæt tåge.

Man bør dermed være varsom, hvis man bevæger sig ud i trafikken søndag, da tågen lokalt kan vare ved meget af dagen.

Især i den nordlige og østlige del af landet er der tåget her til morgen, og det er også her, at man kan døje med tåge og dis meget af dagen.

Gråvejrssøndag med byger - men også plads til solen

Først på dagen er det fortsat tåget i store dele af landet, især mod nord og øst.

Udover tågen ligger der også et tykt lag skyer over landet, som skygger for solen det meste af dagen.

Der er risiko for byger i hele landet, som til tider kan blive kraftige.

Du kan med fordel benytte TV 2 VEJRETs radar for at undgå at blive fanget i en byge. Du kan finde radaren i TV 2 VEJRETs app, eller nedenfor.

Følg regnen på TV 2s radar

Husk, du kan altid følge regnen på VEJR.TV2.DK eller vores app. Vores radar viser, hvordan regnen bevæger sig, og hvor den er på vej hen. I vores app er det muligt at få udsendt et regnvarsel cirka 30 minutter inden regnens ankomst. 

Følg regnen her

Vejret i eftermiddag ligner formiddagens til forveksling, dog uden den udbredte tåge.

Der er fortsat et tæt lag skyer over landet, som blokerer for solen, og der er stadig risiko for byger i hele landet.

Ud på dagen kan der flere steder opstå sprækker i skydækket, navnlig mod sydøst, som solen kan skinne igennem.

Luftmassen, som ligger over landet søndag, er varm, også selvom søndagen byder på gråvejr.

Det betyder, at det bliver en lun gråvejrsdag med temperaturer på mellem 8 og 13 grader.