Ny klimarapport fremskynder den globale opvarmning
Mange steder i verden kan blive ubeboelige som følge af den globale opvarmning.
Mandag klokken 14 offentliggjorde FN's klimapanel, IPCC, sin sidste rapport i flere år.
Med rapporten afslutter IPCC dermed den sjette vurderingscyklus, og FN's klimavidenskabelige organ vil sandsynligvis først udsende nye rapporter i slutningen af 2020'erne.
Rapporten er det videnskabelige fundament for, hvordan verdens ledere skal tackle klimakrisen i den resterende del af årtiet.
Og der er nok at tage fat på.
Den globale middeltemperatur er for perioden 2011-2020 blevet 1,1 grad højere i forhold til den sidste halvdel af 1800-tallet. Det skyldes hovedsageligt den menneskelige udledning af drivhusgasser.
Og netop koncentrationen af drivhusgasser er nået et historisk højt niveau. Ifølge rapporten er mængden af CO₂ og metan i atmosfæren på sit højeste niveau i mindst to millioner år.
Kritiske grænser kan snart passeres
I Parisaftalen fra 2015 indgik næsten alle verdens ledere en aftale om at forhindre en global temperaturstigning på mere end 2 grader inden år 2100 sammenlignet med før industrialiseringen.
Hvis muligt skulle det tilstræbes at holde temperaturen under 1,5 grader i år 2100.
Men disse aftaler er ifølge klimarapporten stort set umulige at opfylde.
Ifølge klimarapporten foregår opvarmningen af kloden nemlig med en hidtil uset hastighed set over de seneste 2000 år.
Vurderingen fra IPCC er, at den gennemsnitlige temperaturstigning på kloden kan passere 1,5 grader i starten af 2030'erne, mens det er meget sandsynligt, at de 2 grader passeres i midten af dette århundrede.
- Rapporten forudser en stigning på 1,5 grader inden starten af 2030’erne, og det er nyt i forhold til sidste rapport, der vurderede, at det ville ske på et tidspunkt mellem 2021 og 2040, fortæller klimaforsker ved Syddansk Universitet Sebastian Mernild til TV 2.
Her skal det dog med, at nogle steder går opvarmningen endnu hurtigere. Det skyldes, at temperaturstigningen over havene trækker ned i det samlede regnskab.
Over land registreres der således en gennemsnitlig stigning i middeltemperaturen på 1,7 grader.
Endnu stærkere går det i Europa, herunder Danmark, hvor der siden 1800-tallet er sket en temperaturstigning på over 2 grader.
Mest udsat er dog de arktiske egne, hvor temperaturen er steget med hele 4 grader. Arktis er i forvejen det sted på Jorden, hvor den største temperaturstigning forventes frem mod år 2100.
Udledning af drivhusgasser fortsætter med at stige
De hastigt stigende temperaturer skyldes især udledningen af drivhusgasser til atmosfæren.
Over de sidste ti år er udledningen af drivhusgasser blot blevet større, hvilket i højt grad kan tillægges den måde, menneskeheden lever på.
- Det er utvetydigt, at opvarmningen skyldes udledningen af drivhusgasser fra menneskelige aktiviteter, forklarer Sebastian Mernild.
Med de nuværende politiske mål vil udledningen af blandt andet CO₂ fortsætte på samme niveau – og endda være svagt stigende.
Faktisk tyder meget på, at med de fremtidige udsigter for udledningen af drivhusgasser vil den globale temperatur i år 2100 være steget med mellem 2,2 og 3,5 grader sammenlignet med før industrialiseringen.
Ekstremerne bliver mere ekstreme
Et varmere klima vil i høj grad påvirke vejret på jordkloden. Ekstremt vejr vil således blive langt hyppigere og i nogle tilfælde endnu mere ekstremt.
- Hver gang den globale temperatur stiger med en halv grad, vil det medføre mærkbare ændringer i vejret, fortæller Sebastian Mernild.
Blandt andet bliver der meget større risiko for ekstreme hedebølger, når temperaturen stiger. Disse kan få konsekvenser i form af tørke og dermed store skovbrande.
Et af de steder på Jorden, der ser ind i et mere nedbørsfattigt klima, er Sydeuropa.
I Sydeuropa har man over de seneste år generelt været ramt af ekstreme tørkeperioder. Her spår klimamodellerne, at tørken i fremtiden blot vil blive forværret.
Andre steder vil der falde mere nedbør. Det gør sig blandt andet gældende i Danmark, hvor klimaet henover et helt år bliver vådere. Men ligesom i Sydeuropa, vil sommermånederne herhjemme også blive med mindre nedbør.
I forhold til nedbør vil ekstreme nedbørshændelser – såsom skybrud – højst sandsynligt blive meget hyppigere i et varmere klima, hvilket gør sig gældende i stort set hele verden.
Store dele af verden risikerer at blive ubeboelig
Med et mere ekstremt klima i sigte er der steder på Jorden, der i fremtiden vil blive ubeboelige. Og det vil være med til at øge antallet af klimaflygtninge.
I klimarapporten er der lavet en fremskrivning, der beregner antallet af dage om året, hvor lufttemperaturen og luftfugtigheden er så høj, at det vil være forbundet med livsfare at befinde sig udendørs.
Hvis vi ender med en temperaturstigning på mellem 2,4 og 3,1 grader i år 2100, så vil den menneskelige sundhed være i fare det meste af året i store dele af Sydamerika, Vestafrika samt Indien, Thailand, Vietnam og Indonesien.
Foruden menneskeheden vil det varmere klima også påvirke dyrelivet. Flere arter kan ikke nå at tilpasse sig og risikerer dermed at uddø.
Til gengæld vil der opstå andre muligheder for andre arter – blandt andet fisk, som er hurtigere til at tilpasse sig og hurtigere kan søge nye steder at være, hvilket der allerede ses eksempler på i de danske farvande.
Grøn omstilling giver håb
Der er trods alt også en knage, som vi kan hænge den håbefulde hat på – og det er den grønne omstilling, som er i rivende udvikling.
Der udbygges havvindmølleparker som aldrig før, og finansieringen af grøn energi er over det seneste årti blevet meget mere overkommeligt for de mere fattige lande.
Fra 2010 til 2019 er udgifterne til for eksempel sol- og vindenergi faldet med henholdsvis 85 procent og 55 procent ifølge rapporten.
Indien er et meget godt eksempel på et land i udvikling, der rettet fokus på den grønne omstilling. Her står sol- og vindenergi for 92 procent af al ny udbygning af energisektoren.
Herhjemme er antallet af solceller nærmest eksploderet, mens Danmark, Tyskland, Holland og Belgien i maj 2022 indgik en aftale om at tidoble kapaciteten for havvind i Nordsøen.
Men hvis vi skal nå i mål, så kræver det ifølge Sebastian Mernild, at der handles hurtigt og effektivt.
- Der er ingen tvivl om, at vi dels skal handle hurtigt og effektivt politisk, dels skal have sat mere skub på implementeringen af teknologier, og at vi skal udvikle nye teknologier. Drivhusgasserne skal reduceres eller fanges og lagres, lyder det fra klimaprofessoren.
- Hvis ikke kender vi meget vel klimakonsekvenserne i årtierne, der kommer.
Dermed lægger IPCC's klimarapport et stort pres på klimaministrenes skuldre, som i forbindelse med klimarapportens offentliggørelse er samlet til et formøde i København før COP28, der afholdes i starten af december i Dubai.