Fisk fra syd trækker mod Danmark
Mens kendte danske fisk forsvinder, kommer nye arter til de danske farvande.
Klimaforandringerne er ikke bare noget, der rammer oppe på landjorden. Under havets overflade betyder det varmere vand store forskydninger i det marine dyreliv.
I Kattegatcentret i Grenaa forskes i fiskene i de nordlige farvande, og centrets biologiske ansvarlige Rune Kristiansen fortæller, at det særligt er fiskenes udbredelsesområder, der kommer til at forrykke sig.
Hvor dyr på land kan have svært ved bare at migrere, når temperaturen ændrer sig, er det relativt nemt for fisk er flytte sig i havet.
Men konsekvenserne kan være store, når tusindårige balancer mellem bytte- og rovdyr forskubbes.
En af de kendte danske spisefisk forventes inden for de kommende årtier i vid udstrækning at sige farvel og tak til de danske farvande.
- Specielt her i Kattegat vil vi se langt færre torsk, hvis vi går 50 år frem, siger Rune Kristiansen.
Forklaringen er, at torsken har sit nedre udbredelsesområde i den sydlige del af Nordsøen, og stiger vandet blot nogle få grader endnu, vil den trække op i køligere vande.
Samtidig er torsken presset af den kommercielle udnyttelse, så den danske torsk trues fra flere sider.
Når fiskene trækker mod nord, giver det naturligt nok også nye fisk i de danske farvande.
Sådan en fisk som den tyklæbede multe, der for tyve år siden var en sommergæst, er begyndt at overvintre og yngle i Danmark. Det samme gælder for havbarsen og tungen.
Følger de gode byttefisk
Ansjoser og sardiner ses også i højere grad i Nordsøen og de indre danske farvande.
Særligt med ansjosen følger der andre store havdyr med.
Blandt de store rovdyr finder vi tun og delfiner, som i langt højere grad er kommet herop inden for de seneste ti år.
De kommer ikke på grund af det varmere vand, men på grund af at deres byttedyr kommer herop.
- De store rovdyr følger byttedyrene, og byttedyrene er jo første led i fødekæden ud over planktonorganismerne. Så der sker den her kaskadeeffekt, hvor byttedyrene rykker og efterfølgende rovdyrene, og det vil vi se mere af, siger Rune Kristiansen.
Hajer i Danmark
Hvad hajer angår, understreger Rune Kristiansen, at der er begrænset forskning i forhold til det oplagte spørgsmål om, hvornår der eventuelt kunne dukke farlige hajer op i danske farvand.
Generelt er der ifølge biologen heller ikke nogen grund til at se hajer som farlige på den måde. Faktisk findes der allerede 15 hajarter registreret i danske farvande.
- Man kan godt give et forsigtigt bud på, at der vil komme flere arter ind. Der kan være blåhajen, der er mere almindelig på den vestlige side af De Britiske Øer, forklarer Rune Kristiansen.
Temperaturen i Danmark er steget med 1,5 grader i de 149 år, som der er lavet systematiske målinger.
Temperaturstigningen i havet kommer med en vis forsinkelse, da det tager lang tid at varme de enorme oceaner op.
Til gengæld vil det også give en tilsvarende forsinkelse i afkølingen igen, hvis verdenssamfundet lykkes med den grønne omstilling.