I 2030 skal de danske solceller dække et areal, der er større end Møn
Solcellerne leverer cirka fem procent af vores strøm, men om sommeren er det tal meget højere.
I en tid, der både af domineret af klimaforandringer og en omfattende energikrise, er det vigtigere end nogensinde før at søge mod alternative energikilder.
Her kommer de vedvarende energikilder, som vindmøller og solceller, ind i billedet, da de både kan levere billig og grøn strøm, når vejret ellers tillader det.
Særligt solcellerne i Danmark er i hastig fremgang. I 2030 forventes de danske solceller at dække et areal på 250 kvadratkilometer. Til sammenligning har Møn et areal på knap 220 kvadratkilometer.
Så der er altså store fremtidige planer med solcellerne, der især om sommeren er et godt supplement til vindmøllerne.
Det fortæller Kristian Rune Poulsen, der er energianalytiker hos Greenpower Denmark, og som TV 2 VEJR har sat i stævne til en snak om de danske solceller.
Grå januar har været dårlig for solenergien
Meget symptomatisk er det på en grå januardag, at Kristian Rune Poulsen og TV 2 VEJRs meteorolog, Lone Seir, kommer gående ned igennem rækkerne af de mange solceller.
For sådan har vejret været en stor del af årets første måned, der samlet set endte med en smule mindre solskin end normalt.
Og det kan man aflæse direkte ud fra, hvor meget strøm, der er blevet produceret af solcellerne.
- Vi har kunnet se, at solcellerne i Danmark har produceret nogenlunde det samme i den her januar som sidste januar (i 2022 red.). Men der skal man have i mente, at der er blevet sat rigtig mange solceller op siden sidste januar, fortæller Kristian Rune Poulsen.
Ifølge Energinet stod solenergien for knap 2,2 millioner megawatttime i 2022. Det er næsten en fordobling i forhold til 2021, hvor solcellerne producerede 1,3 millioner megawatttime.
- Så det, at de producerer det samme, tolker jeg som en kraftig nedgang i produktionen, uddyber Kristian Rune Poulsen.
Men det er da heller ikke om vinteren, at solcellerne yder deres maksimale.
En overskyet sommerdag svarer til de bedste vinterdage
Om vinteren lider solcellerne under, at der ikke er særligt meget dagslys at hente. Derimod kan en solrig sommerdag stå for en stor procentdel af vores strøm.
- En mørk vinterdag laver solcellerne stort set ingenting, mens en solskinsdag om sommeren har vi kunnet se, at de har leveret cirka 40 procent af vores strøm, forklarer Kristian Rune Poulsen.
Selv på en overskyet sommerdag er der mere at hente end om vinteren.
- På en overskyet og dårlig sommerdag, kan de stadig levere cirka lige så meget strøm som de bedste vinterdage.
Sol og vind supplerer hinanden
I Danmark er vi særligt begunstiget af den megen vind, som især dominerer i vinterhalvåret. Derfor bliver stadig produceret langt mest strøm af vindmøllerne.
- Vi får cirka halvdelen af vores strøm fra vindmøllerne, mens solcellerne leverer cirka fem procent af vores strøm. Så det er vindmøllerne, der er storebroren her i Danmark, siger Kristian Rune Poulsen.
Men de to energikilder kan til gengæld supplere hinanden rigtig godt.
Om vinteren blæser det meget, og dermed leverer møllerne. I sommermånederne er solen rigtig mange timer over horisonten, og derfor leverer solcellerne meget.
Det er noget, der ifølge Kristian Rune Poulsen kan aflæses direkte i elpriserne.
- Her om vinteren er det om natten, hvor vi ikke bruger så meget strøm, at elpriserne typisk er lavest. Om sommeren er vi begyndt at se, at strømmen faktisk er billigst midt på dagen, når solcellerne i Danmark og vores nabolande alle sammen spæder godt til med billig grøn strøm.
Hvis du har variabel strømpriser, kan du med fordel følge med i, hvornår strømmen er billigst her.