Asteroide passeret nær Jorden: - Det var en tæt barbering, siger astrofysiker
Sidste lørdag blev den opdaget af en amatør på Krim, og i nat passerede den Jorden.
En asteroide ved navn 2023 BU har tidligt natten til fredag passeret den sydlige spids af Sydamerika.
Da den var tættest på, var asteroiden kun på 3600 kilometers afstand.
- Ja, det var jo en tæt barbering, kan man sige. Det er ti gange tættere på end banen på vores geostationære satellitter, siger astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra DTU.
Asteroiden var ikke stor nok til at forårsage skade, hvis den var kommet ind i atmosfæren, men den er interessant, fordi den kom så tæt på. Og fordi den først blev opdaget sidste lørdag – endda af en amatørastronom ved navn Gennadi Borisov.
- Hvis ikke han havde set den i lørdags, var den bare sejlet forbi, uden at nogen havde bemærket, at den var der. Det er en påmindelse om, at vi skal blive bedre til at overvåge rummet, så vi kan varsle de her ting, siger han.
Mindre end en bus
2023 BU er omkring 8,5 meter på den lange led og 3,5 på den korte. Det er mindre end en bybus, men større end en varevogn.
Hvis den var kommet ind i atmosfæren, var den eksploderet på himlen i et spektakulært syn, men uden at lave stor skade på Jorden.
18 meter lang asteroide over Rusland
Sådan gik det imidlertid ikke 15. februar 2013, da en 18 meter lang asteroide eksploderede over Tjeljabinsk i Rusland.
Dengang var der ingen – hverken amatører eller eksperter – der havde set den komme.
I alt endte 1500 mennesker på hospitalet med alt fra snitsår til brand- og øjenskader. Der var ikke meldinger om dødsfald.
- Den kom fuldstændig uvarslet og lavede en lufteksplosion, der var 30 gange kraftigere end Hiroshima-bomben. Trykket lavede betydelige skader på mange bygninger i byen, og den smadrede stort set alle ruder, fortæller Michael Linden-Vørnle.
Hvis asteroiden var trådt ind i atmosfæren nogle få minutter før, så var eksplosionen sket over København.
Så asteroide fra besat halvø
Gennadi Borisov opdagede asteroiden, der passerede os i nat, fra observatoriet Margo på den russisk-besatte ukrainske halvø Krim.
Af asteroider på op til 25 meter kender forskerne kun til omkring 0,4 procent af den anslåede samlede mængde, der kan ramme Jorden.
Det sker i gennemsnit en gang for hvert århundrede.
Asteroider, som den 12 kilometer store basse, der tog livet af dinosaurerne, kommer kun en gang hvert 100. til 200. millioner år.
Den gode nyhed er, at dem har forskerne styr på. Det er ikke sikkert, at vi kan stille noget op, men vi vil vide, hvis sådan en kommer.