Vejr

Pænt tirsdagsvejr – her kommer der mest sol

Temperaturen forventes at nå over frysepunktet i hele landet.

Takket være et højtryk lige syd for Danmark kan vi se frem til endnu en tørvejrsdag tirsdag.

Mens paraplyen kan blive hjemme, er det omvendt en god ide med huer og handsker.

Temperaturen ligger fra morgenstunden omkring frysepunktet, og særligt i det jyske måles der let frost flere steder. Til gengæld er der ikke meget vind til at forstyrre cykelturen til job eller skole.

Gode chancer for sol

Mange kan se frem til morgensol, når solen kommer ud af fjerene mellem klokken 08.05 på Østbornholm og 08.40 i Hanstholm.

Især de sydlige landsdele har gode muligheder for lidt eller nogen sol. Længere mod nord vil der flere skyer på himlen.

De sidste par dage er det blevet til lokale isdøgn. Helt så koldt bliver det ikke tirsdag, hvor termometrene forventes at kravle over frysepunktet i løbet af formiddagen i hele landet.

Op til seks grader

På den anden side af middag fortsætter det pæne vejr de fleste steder, men i den nordlige del af Jylland vil eftermiddagstimerne blive med mest skyet vejr.

Når det bliver varmest, er det med to til fem grader på termometret. Længst mod nordvest kan det blive op til seks graders varme.

Vinden er svag til jævn fra sydvest. Dermed er det altså en kølig, men pæn vinterdag, der er i vente.

I aften fortsætter det med at holde tørt og stedvis klart, mens vinden gennem hele aftenen og natten er tiltagende og bliver jævn til frisk fra sydvest.

Særligt over de østlige landsdele er der udsigt til let frost natten til onsdag.