Vejr

Spektakulært isfænomen vokser frem i danske skove

Fænomenet ligner fine, hvide hår og går under navnet nisseskæg.

Går man sig en tur i skoven i disse dage, kan man være heldig at støde på et af vinterens karakteristiske fænomener.

Der er tale om det såkaldte nisseskæg – eller håris – som under de rette betingelser kan vokse frem på træstykker og grene.

Flere af TV 2 VEJRs seere er stødt på fænomenet i de danske skove. En af dem er Mette Klitz Broberg, som under sin gåtur stødte på de hårlignende istråde.

- Jeg mødte disse isblomster flere steder på grene i skovbunden, selvom der ikke er frost eller is andre steder. Hvordan lader det sig gøre? lyder det undrende fra Mette Klitz Broberg.

Håris eller nisseskæg er faktisk et helt normalt fænomen i skoven om vinteren, men det bliver det ikke nødvendigvis mindre spektakulært af.

Derfor kommer TV 2 VEJR her med en forklaring på det særlige isfænomen.

Sådan opstår nisseskæg

Nisseskæg dannes oftest, når fugten inde i en svampeinficeret gren uden bark presses ud i frostvejr.

Typisk opstår det efter en våd periode, der er blevet afløst af nattefrost, hvilket netop er tilfældet i disse dage.

Der er nogle særlige krav til temperaturen og fugtigheden, før nisseskæg kan dannes. Det må nemlig hverken være for varmt eller koldt.

Under de rette temperaturer vil grenen langsomt fryses udefra, hvilket får vandet i de yderste porer af træet til at fryse til is.

Vandet længere inde i træet kommer derved under tryk og presser isen ud i lange og hårtynde strå, der kan nå en længde på adskillige centimeter.

Men faktisk kan andre materialer også få et nisseskæg. Et godt eksempel er græskarhovedet herunder.

Nisseskæg blev allerede beskrevet første gang i 1918 af meteorologen og polarforskeren Alfred Wegener.