Indlandsisen sveder – har ikke været varmere i 1000 år
Der er en stærk sammenhæng mellem det varme klima og afsmeltningen af Grønlands indlandsis.
Isen på Grønland er ét stort historisk arkiv over temperaturen på indlandsisen.
Ved at bore iskerner op kan man studere temperaturen flere tusinde år tilbage. Netop det er blevet gjort i et nyt studie, der er publiceret i det naturvidenskabelige tidsskrift Nature.
I studiet viser de nye iskerner temperaturen fra år 1000 og frem til 2011 i den centrale og nordlige del af Grønland.
Og det er ikke ligefrem opløftende nyt for isen.
De nyeste målinger viser nemlig, at isen i perioden 2001 til 2011 i gennemsnit var 1,5 grad varmere end temperaturen i det 20. århundrede. Mere bekymrende er det dog, at perioden er den varmeste over de seneste 1000 år.
Øverste graf herunder viser temperaturudviklingen på Grønland siden år 1000, hvor den røde del af grafen indikerer, at temperaturen over de seneste årtier ikke har været højere i hele perioden.
Ud over de varme kendsgerninger har de nye forskningsresultater fra studiet også vist en stærk sammenhæng mellem temperaturmålingerne og afsmeltningen af indlandsisen i Central- og Nordgrønland.
Iskerner er pålidelige termometre
Det nye studie baserer sig på 1000 års grønlandske temperaturer fra 5 nyborede iskerner. Disse er sammenlignet med tidligere boringer for at få det mest retvisende billede.
Og her er det altså tydeligt, at moderne temperaturer på Grønland er usædvanlige – selv blandt naturlige og historiske svingninger.
På Grønland har man målt temperaturen med termometre siden 1800-tallet. For at bestemme temperaturen længere tilbage i tiden er iskerner en pålidelig metode.
Iskerner består af årringe, som er lag af sne fra år til år. Hvert af disse snelag kan give en god idé om temperaturen for det enkelte år ved at kigge efter såkaldte iltisotoper i vandmolekylerne.
En af de isotoper, man kigger mest efter, er isotopen O18. Jo mere der er af den, des højere har temperaturen været.
- Den slags metoder kalder man isotopglaciologi, og især sammenhængen mellem O18 og temperatur er ganske velafprøvet og robust, når man vil rekonstruere temperaturer langt tilbage i tid, forklarer Bo Vinther, der er professor på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og medforfatter af studiet, til videnskab.dk.
Isotoper afslører også afsmeltningen
Ud over den beregnede temperatur har forskerne også haft fokus på at dokumentere afsmeltningen af isen i Central- og Nordgrønland.
Her er en vejrmodel blevet fodret med 140 års meteorologiske observationer, der så laver beregninger om afsmeltning af indlandsisen i perioden 1870 til 2011.
Modellen viser en tydelig sammenhæng mellem temperaturen i området, og hvor meget is der smelter.
- Vi kan se, at temperaturen stiger meget og påvirker afsmeltningen, hvilket peger på, at klimaforandringerne nu for alvor er kommet til Central- og Nordgrønland, fortæller Bo Vinther.
Dermed kan isotoper også bruges til at give et solidt bud på udviklingen af den grønlandske indlandsis.