Vejr

Stadig stor spænding om hvid jul - Her er muligheden for hvid jul 10 procent

Hvor stor er chancen for en landsdækkende hvid jul? Vi giver dig svaret hele december, hvor vi hver dag stiller hvidjulsbarometeret.

Hver dag frem til 24. december tager TV 2 VEJR temperaturen på julesneen – og holder øjnene stift rettet mod chancen for den hvide jul.

Til det formål bruger vi hvidjulsbarometeret, som viser, hvor mange procents sandsynlighed, vi vurderer, der er for en landsdækkende hvid jul.

For at få landsdækkende hvid jul skal der om eftermiddagen juleaftensdag ligge mindst 0,5 centimeter sne i 90 procent af landet.

23. december er hvidjulsbarometeret sat ned til 1 procents chance for en landsdækkende hvid jul - Det vil sige, at i praksis er sandsynligheden stort set ikkeeksisterende.

Derfor står hvidjulsbarometeret, som det gør

Fredag er en mild i Danmark, hvor temperaturerne om eftermiddagen vil placere sig mellem 2 og 6 grader.

Derfor er hvidjulsbarometeret justeret yderligere ned og chancen for en landsdækkende hvid jul er forsvindende lille. Men nogle steder har man stadig lov til at drømme om en hvid jul - og der er absolut fortsat mulighed for sne i dele af landet juleaftensdag.

Lokal hvid jul kan stadig lade sig gøre

Med blot en dag til juleaftensdag, burde der være et fast billede af, hvor der kommer sne, men det er ikke tilfældet.

Der er i høj grad spænding om den lokale hvide jul, da prognoserne viser snefald til forskellige dele af landet med let tøvejr. En front skal passere Danmark, og nedbøren vil være af forskellig karakter. Meget nedbør vil falde som regn, MEN en del af nedbøren vil også falde som slud og tøsne.

Derfor kan den landsdækkende hvide jul skydes ned, men lokalt kan der sagtens komme idyllisk snefald og kortvarigt snelandskab.

På TV 2 Vejret vurderer vi chancen for lokal hvid jul i en stor del af Danmark til at være cirka 10 procent. Her er forskellige prognosers bud på snefald juleaftensdag.

Mere om hvidjulsbarometeret

Hvidjulsbarometeret er efterhånden blevet indbegrebet af jul på TV 2 VEJR, hvor vi sædvanen tro begynder allerede ved julemånedens start som ved enhver anden julekalender.

De første dage af december er det svært at sige noget konkret om julevejret, og barometeret bliver derfor justeret med baggrund i statistisk materiale, langtidsprognoser, tendenser og måske et enkelt vejrvarsel.

Hvid jul - siden 1874

År med landsdækkende hvid jul i Danmark – siden år 1874:

  • 2010
  • 2009
  • 1995
  • 1981
  • 1969
  • 1956
  • 1938
  • 1923
  • 1915
  • 1887
  • 1886
  • 1876

Når vi kommer ind i den anden decemberuge, begynder de første 'rigtige' vejrmodeller, som vi anvender på TV 2 VEJR, at vise os deres spæde bud på julevejret.

Dem vil vi anvende i forbindelse med justeringen af hvidjulsbarometeret, og de giver os allerede 8. december de første 'rigtige' bud på, hvilken retning julevejret kan tage.

Frem til 15.-16. december er usikkerheden fortsat meget stor i vores prognosemodeller, men fra cirka 10 dage før juleaften vil prognosen normalt blive mere og mere sikker – og flere prognosemodeller begynder samtidig at vise sig med deres bud.

Fra fem til syv dage før jul bliver prognoserne dag for dag mere og mere sikre.

Siden 2013 har vi haft to lokale hvide jule. Sidste år var vi meget tæt på en landsdækkende hvid jul, da et større snevejr lillejuleaften gav et snedække i omkring 80 procent af landet juleaften. Derudover var der også lokal hvid jul i 2018.

I både 2009 og 2010 havde vi landsdækkende hvid jul. Begge år stod hvidjulsbarometeret på 100 procent juleaften.

Om det sker igen i år, kan du følge med i her på VEJR.TV2.DK og i TV 2 VEJRs tv-vejrudsigter på TV 2 og TV 2 NEWS.

Sådan har julevejret været

  1. 2021

    1. I 2021 var vi så tæt på en landsdækkende hvid jul, som vi næsten kunne komme. I omkring 80 procent af landet lå der nemlig et snedække juleaftensdag.

      Det var kun i store del af Nordjylland og enkelte kystnære områder, at man endte med en grøn jul. 

      Julesneen blev liggende hen over juledagene, der generelt bød på nogle frostklare og solrige dage. 

  2. 2020

    1. Julen 2020 blev også grøn, men dog kølig. 

      Dagen startede med morgenregn og skyer mange steder, men i dagens løb bredte en opklaring sig hen over landet, hvilket gav en kold juleaften med temperaturer under frysepunktet. 

  3. 2019

    1. I 2019 blev julen heller ikke hvid.

      Temperaturerne lå dagen igennem mellem 5 og 7 grader. Det blev en overgang lidt køligere i juledagene, men januar blev rekordvarm – og det samme gjorde vinteren 2019/2020 som helhed.

  4. 2018

    1. For første gang i seks år var julen lokalt hvid.

      I lidt mindre end 20 procent af landet lå der juleaften sne.

      I Nordjylland, Nordsjælland og på Bornholm kunne de fejre hvid jul, mens julen i resten af landet var grøn.

  5. 2017

    1. I 2017 fik vi for femte år i træk grøn jul.

      Det var skyet, nogle steder småregn i luften, vinden blæste hårdt fra vest, og temperaturerne lå juleaftensdag mellem 6 og 9 graders varme.

  6. 2016

    1. Med temperaturer på mellem 5 og 8 graders varme fik vi igen en landsdækkende grøn jul, og der var der igen langt til sneen juleaftensdag 2016.

      I modsætning til de tre foregående år var der dog lidt hvidt i nedbøren rundt omkring i landet.

      Ustabil luft blæste fra nordvest ind over Danmark, hvilket gav anledning til en del byger, som stedvis var med hagl. Desuden blev der flere steder set imponerende regnbuer og byger med mammatusskyer.

  7. 2015

    1. Vanen tro blev julevejret i 2015 også en mild fornøjelse, og julen blev igen grøn. 
      Generelt var vejret gråt, diset og med finregn hist og her – men især i den østlige del af landet var der også plads til enkelte solstrejf.

      Det var også særdeles mildt, og i Vamdrup i Jylland blev temperaturen målt til 10,7 graders varme.

  8. 2014

    1. Julen 2014 blev heller ikke hvid. Men det var tæt på, og ligesom i 2012 endte det med en julegyser.

      Kold luft skulle ifølge prognoserne slå ned over landet sent juleaftensdag, så timingen var afgørende for, om julen kunne nå at blive hvid.

      I Nordvestjylland fik de sent juleaften sne, og julemorgen stod mange op til snedækkede overflader og frostvejr i den nord- og østlige del af landet.

      Sneen kom dog 12 timer for sent til at give os en lokal hvid jul.

  9. 2013

    1. I 2013 gik det helt galt, og julen blev igen grøn. Temperaturerne lå juleaftensdag på mellem 8 og 10 graders varme flere steder, samtidig med at det blæste med op til kuling fra vest og sydvest.

      December endte også med en middeltemperatur på 5,3 grader og blev dermed den næstvarmeste i dansk vejrhistorie.

  10. 2012

    1. Da december 2012 blev temmelig kold, var spændingen om julevejret intakt indtil lillejuleaftensdag. Netop 23. december ramte en snestorm landet, men den efterfulgtes af mild luft med temperaturer på mellem 3 og 5 graders varme, der hurtigt smeltede den nyfaldne sne – de fleste steder i landet. 

      Det betød, at der flere steder endnu lå sne juleaftensdag, og man derfor oplevede lokal hvid jul flere steder – omend sneen var sjappet og våd. Men en landsdækkende hvid jul blev det ikke til.

  11. 2011

    1. Så gik den ikke længere – julevejret 2011 blev igen mildt, blæsende og med en del sol juleaftensdag, og julen blev derfor landsdækkende grøn.

      December måned generelt blev også meget varm og desuden med en hel del regn.

  12. 2010

    1. For andet år i træk blev det til en landsdækkende hvid jul. Det er kun sket én gang før, hvilket var i årene 1886 og 1887. Hele landet var dækket af sne, og mange steder lå der over 20 centimeter knirkende sne.

      December måned blev desuden isnende kold – den næstkoldeste registreret med en middeltemperatur på -3,9 grader og kun 0,1 grader fra rekorden i 1981. Med talrige snevejr og nætter med temperaturer ned til 23 graders frost blev december – og julevejret 2010 – noget af det bedste, man kunne forestille sig.

      I dagene efter jul blev Bornholm begravet i ekstreme mængder sne – officielt lå der i juledagene 140 cm sne på jorden med driver i over 5 meters højde.

  13. 2009

    1. Så lykkedes det endelig! Efter 14 år med grøn jul eller lokal hvid jul blev julen 2009 landsdækkende hvid.

      Juleaftensdag var temperaturerne omkring frysepunktet med nedbør i luften. Den faldt som både regn, slud og sne, mens der lå omkring ti centimeter sne mange steder i landet.

      Det kolde vejr holdt ved, og både januar og februar blev væsentligt koldere end normalt.

  14. 2008

    1. Julevejret i 2008 blev generelt også en mild omgang, og julen blev landsdækkende grøn. I løbet af juledagene blev det dog gradvist koldere med nattefrost – men ikke med megen sne.

  15. 2007

    1. Ligesom de to foregående år blev julevejret igen mildt, og julen blev grøn. Generelt lå temperaturerne mellem 3 og 6 grader, og det var gråt med finregn. Som det ses på billedet, var der juleaftensdag mulighed for at plukke æbler fra haven.

  16. 2006

    1. Det blev den varmeste december målt i dansk vejrhistorie med hele 7 grader i gennemsnit. Også juleaftensdag var præget af det særdeles milde vejr. Temperaturerne i december havde været så høje, at man flere steder kunne opleve kirsebærtræer blomstre juleaftensdag.

  17. 2005

    1. Julen i 2005 blev som så mange andre heller ikke hvid. Selve juleaftensdag var det mildt med temperaturer på lidt over 5 grader, samtidig med at det var tørt og gråt.

      I juledagene slog vejret dog om, og fra 2. juledag var der snebyger flere steder. Vintervejret kulminerede 29. december med en relativ kraftig snestorm til store dele af landet.