I morgen begynder vinteren, men den bliver ikke som tidligere
Herhjemme er vinteren den årstid, der har ændret sig mest på grund af klimaforandringerne.
Selvom vi i løbet af november har haft prøver på vintervejret, så er det først fra torsdag, at vinteren for alvor tager sin begyndelse, når kalenderen siger 1. december.
Dermed går vi ind i årets tre koldeste måneder, hvor sandsynligheden for frost og sne er størst.
Men med så meget andet har vinteren i Danmark også oplevet markante ændringer i takt med, at klimaet er blevet varmere. Faktisk er vinteren den årstid, der over de seneste tre årtier har ændret sig mest herhjemme.
Så hvad kan vi egentlig forvente os af vejret de kommende tre måneder? Det giver TV 2 VEJR et bud på herunder.
Mild vinter er mest sandsynlig
Selvom de seneste langtidsprognoser peger på, at den første halvdel af december ser ud til at bliver koldere end normalt, så er det mest sandsynligt, at den kommende vinter igen bliver varmere end normalt.
Det skyldes, at en af de mest markante ændringer, der er sket med vinteren i Danmark, kan ses på termometret.
Over de sidste 30 år er vintermånederne nemlig blevet 1,5 grad varmere, end man så i klimanormalen for perioden 1961-1990.
Som man kan se på nedenstående grafer, er den markante forandring gældende for både december, januar og februar.
De store temperaturændringer er noget, der bekymrer TV 2 VEJRs garvede vejrvært Peter Tanev.
- Det er lidt skræmmende, at inden for to generationer har vintervejret ændret sig så meget. Her er det jo tydeligt, at klimaforandringerne er her og ikke er noget, vi skal vente på, fortæller Peter Tanev.
Meget hård frost hører dermed efterhånden til sjældenhederne. Hvor man førhen kunne opleve 20 graders frost hvert andet år, så er det nu noget, der i gennemsnit bliver målt hvert femte år.
Siden 2011 har vi faktisk kun haft fire døgn, hvor der er blevet registreret under 20 graders frost, hvilket indikerer, at der bliver længere mellem de helt hårde vintre.
Sidste gang, vi havde en vinter, der lå under det normale, var i 2012/2013, hvor vinteren endte med en middeltemperatur på 0 grader. Modsat blev der for to år siden sat ny varmerekord, da vinteren 2019/2020 endte med en middeltemperatur på ekstreme 5 grader.
Mere grøn end hvid
"Dengang far var ung, var der mere sne om vinteren", hvilket nok er en sætning, som mange fra de yngre generationer på et eller andet tidspunkt har hørt i deres barndom. Og der er i den grad noget om snakken.
I den tidligere klimanormal, der strækker sig over perioden 1961-1990, var der i gennemsnit 26,4 døgn med snedække. I den nyeste klimanormal (1991-2020) er der nu i gennemsnit 18,6 snedækkedøgn.
Dermed har vi mistet lidt over en uge med sne i forhold til for 30 år siden.
Med de færre snedækkedøgn og mindre frost ser vi formentlig ind i endnu en vinter, hvor turene på kælkebakken eller skøjteløb på den nærmeste sø bliver få.
- Ikke så mærkeligt, at bobslæder, kælke og skøjter ikke ligger under juletræet mere. Klimaforandringerne og de milde vintre har taget livet af skøjteløb og kælketure. Sådan var det ikke i gamle dage, fortæller Peter Tanev.
På trods af de færre snedækkedøgn kan den kommende vinter stadig blive våd.
Vinteren er blevet vådere
Den rekordvarme vinter i 2019/2020 blev samtidig både den vådeste og mest snefattige vinter, vi nogensinde har haft i Danmark.
Netop kombinationen af nedbørsrige, men snefattige vintre er noget, vi skal vænne os til i et varmere klima.
I nedenstående graf fremgår det, at vinteren i den nyeste klimanormal er blevet mere end 25 millimeter vådere, men mængden af sne er altså med tiden blevet mindre.
Med sine 54 år kan Peter Tanev sagtens relatere sig til, at vinteren har gennemgået store ændringer over de seneste årtier, både når man ser på nedbør og temperaturen.
- De fleste folk med lidt år på bagen synes jo, at vintervejret har ændret sig markant, siden de var børn. Og her er beviset på, at det ikke kun er noget, folk synes eller føler – det er en realitet, forklarer Peter Tanev.