Vejr

Det globale snefald slår i øjeblikket rekord – kan have store konsekvenser for dansk vinter

Den store sneudbredelse på den nordlige halvkugle kan forøge risikoen for en koldere vinter.

I Danmark havde vi i midten af november det mest vinterlige vejr for årstiden i seks år.

Men tager man for en stund de globale briller på, er vinteren på et niveau, der ikke er set i 56 år.

Her i slutningen af november viser de seneste målinger, at sneen på den nordlige halvkugle dækker et areal på omkring 41 millioner kvadratkilometer.

Ifølge nogle estimater har snedækket på den nordlige halvkugle aldrig været større på denne tid af året siden 1966, hvor disse målinger tog sin begyndelse.

Netop det faktum, at sneen er spredt ud over så stort et område, kan få konsekvenser for den vinter, vi ser ind i.

Ekstraordinær snesæson

Over de sidste 30 dage er sneudbredelsen nærmest eksploderet på den nordlige halvkugle.

Det er klart, at hvis højtrykket og kulden øst for Danmark bliver mere bastant, vil det kunne have betydning for vores vinter

Peter Tanev, meteorolog på TV 2

Nedenstående graf viser sneudbredelsen uge for uge, hvor den sorte graf er gennemsnittet for perioden oktober 1966 til juli 2022, mens den blå og orange er henholdsvis maksimum og minimum for hver uge i samme periode.

Den lilla graf viser sneudbredelsen for vintersæsonen 2022-2023, og her er den tydelige tendens, at sneen i år udgør et areal, der ligger over det maksimale niveau.

Her på kanten til vintermånederne er Rusland, Canada og Alaska dækket af sne. Men også store dele af det centrale Asien, det kontinentale USA og Skandinavien er iklædt et hvidt vinterlandskab.

Det store snedække er en vigtig parameter for vinterprognoserne. Baseret på snedækket alene kan det nemlig gøre prognoserne for vinteren koldere end normalt.

Men faktisk kan det også have en reel indflydelse på, hvordan temperaturen udarter sig den kommende vinter.

Kan give en koldere vinter

Et så udbredt snedække så tidligt på vintersæsonen, som tilfældet er i år, kan være med til at gøre vinteren koldere, end den ellers ville have været.

- Man kan forvente, at området med snedække får det koldere på grund af udstråling fra sneen, og det kan få indflydelse på de større vejrsystemer. For eksempel kan højtrykket over Sibirien bliver kraftigere og større, forklarer meteorolog på TV 2 Peter Tanev.

Her er det altså særligt sneens udstråling, der spiller en stor rolle, hvilket blandt andet skyldes, at sne har en høj albedo.

Albedoeffekten fortæller noget om, hvor meget sollys der bliver reflekteret af en given overflade. I gennemsnit reflekterer Jorden omkring 30 procent af solindstrålingen, men ved nyfalden sne er vi helt oppe på omkring 90 procent.

Derudover har sne en høj varmeudstråling. Det vil sige, at når en jordoverflade er dækket af sne, forårsager den høje varmeudstråling af sneoverfladen en forøgelse i den udgående langbølgede stråling, hvilket afkøler sneoverfladen. I sidste ende bliver jordoverfladen yderligere afkølet.

Derfor kan det store snedække virke som en slags forstærkende effekt og gøre årets vinter koldere end normalt.

Ingen beviser for sammenhæng

En kold vinter i Europa afhænger blandt andet af, at kold luft kan finde vej ned over det europæiske kontinent. Her har den sibiriske kulde ofte spillet en afgørende rolle.

Undersøgelser har vist, at efterårets sneudbredelse i Euroasien har forklaret omkring halvdelen af variationerne i vintertemperaturen.

Men at et udbredt snedække i år skulle have en effekt på, hvor kold årets vinter bliver, er endnu for tidligt at sige.

- Nogle mener, at der en sammenhæng mellem et stort snedække på den nordlige halvkugle og kolde vintre i Europa. Det er dog ikke noget, der er entydigt beviser på, men det er klart, at hvis højtrykket og kulden øst for Danmark bliver mere bastant, vil det kunne have betydning for vores vinter, uddyber Peter Tanev.

Dermed er det altså særligt det sibiriske højtryk, der er værd at holde øje med. Der er nemlig en tydelig sammenhæng mellem et kraftigt sibirisk højtryk og en afkøling af det euroasiatiske kontinent.

Om det bliver en kold vinter i Europa, er altså endnu for tidligt at spå om, men de seneste langtidsprognoser peger på, at den første halvdel af december kan bliver koldere end normalt.