Vejr

Vendepunkt nået ved Grønland – kan forstærke negativ udvikling af livet på Jorden

Menneskeskabte klimaforandringer har ændret havmiljøet ud for den grønlandske sydøstkyst.

Takket være den menneskelige udledning af drivhusgasser har klimaet over de seneste årtier været under hastige forandringer med temperaturer på himmelflugt.

Med det markant varmere klima forøges risikoen for, at et såkaldt tipping point overskrides. Et tipping point er et slags klimatisk vendepunkt. Hvis det først overskrides, kan det forstærke en negativ udvikling af livet på Jorden.

Sådan et vendepunkt ser ud til allerede at være overskredet inden for det danske kongerige.

Tipping point

Begrebet tipping point bruges ofte, når der tales om klimaforandringer. Det er et slags klimatisk vendpunkt, hvor en proces eskalerer, passerer en grænse, hvorefter processen ikke kan gå tilbage til udgangspunktet – eller har meget svært ved det. Der er altså typisk tale om en selvforstærkende proces. 

Et eksempel på et tipping point er sommerudbredelsen af den arktiske havis. På grund af det varmere klima bliver der mindre havis om sommeren, hvilket gør, at havet kan absorbere mere energi fra solen. Dermed varmes havet yderligere op, hvilket kan få endnu mere is til at smelte. 

Når først et tipping point er passeret, kan de sætte gang i en kædereaktion, hvor nye tipping point nåes. 

Ud for den sydøstlige del af Grønland er havmiljøet nemlig blevet så varmt, at flere dyrearter er blevet fordrevet længere nordpå, mens nye er kommet til. Det fremgår af et nyt dansk studie.

Der er her tale om et økosystem, der er så meget under pres, at forandringerne sandsynligvis er permanente.

Store forandringer i dyrelivet

En af de mest markante konsekvenser, der er ved global opvarmning, er, at den arktiske havis svinder ind på grund af stigende havtemperaturer.

For eksempel er den østgrønlandske havstrøm, som er koldt havvand, der løber ned langs den grønlandske østkyst, blevet omkring to grader varmere siden 1980.

Men ved hjælp af satellitdata og ældre observationer, der går helt tilbage til 1820, har forskerne fundet ud af, at det generelt er hele havområdet ud for Sydøstgrønland, som er blevet markant varmere over de seneste årtier. Faktisk er havisen om sommeren så godt som forsvundet på disse kanter.

Netop havis er økosystemet i det sydøstgrønlandske hav meget afhængig af. Derfor har den mindre is fået fatale konsekvenser for dyrearternes levevilkår.

Ifølge resultaterne fra det nye studie har det varmere havvand tiltrukket dyrearter, der normalt lever længere sydpå uden meget havis.

Over de senere årtier er det især store mængder fin- og pukkelhvaler, spækhuggere samt hvidnæser, der har indtaget økosystemet.

Omvendt er bestanden af narhvalen og hvalrossen blevet markant mindre, da de trækker længere nordpå, hvor der er mere is.

Resultat af global opvarmning

Forskernes fokus har været på de arter, der udgør toppen af fødekæden. Et skifte i deres bestand er nemlig ofte en god indikator for større ændringer i et økosystem.

- Arter i de højeste led i fødekæden er meget afhængige og bliver nemt påvirket af arter fra de lavere led. Kan man observere forandringer i dem, gælder det nok også for andre dele af økosystemet, fortæller Mads Peter Heide-Jørgensen, der er professor på Grønlands Naturinstitut og hovedforfatter til den videnskabelige artikel, til videnskab.dk.

Fokuspunktet i studiet gør det til et af de få studier, der rent faktisk viser forandringer som resultat af global opvarmning.

Vidtrækkende konsekvenser

Selvom studiet har haft fokus på havet ud for Sydøstgrønland, så viser de markante ændringer i havisen, at klimaforandringernes konsekvenser rækker langt ud over det lokale.

Havisen i det studerede område bliver nemlig dannet i farvandet ud for Alaskas nordlige kyster. Herfra bliver det transporteret nord om Grønland og ned gennem Fram Strædet, der ligger mellem Grønland og Svalbard.

Dermed er det over en stor afstand, at havisen bliver påvirket af det varmere klima.

- Det viser netop, at der kan ske vidtrækkende og uventede effekter på grund af klimaforandringerne, forklarer Mads Peter Heide-Jørgensen.

For at få havisen tilbage i område skal den globale opvarmning bremses, hvilket kræver en global afkøling.