Så faldt den første sne – og mere er på vej

Det er mere end en uge senere end normalt, men nu er den første sne faldet.

Vinteren er for alvor på trapperne. Den første sne er faldet og ligger på jorden i Klemensker på Bornholm.

Sneen faldt allerede fra fredag aften, hvor de første meldinger om tøsne kom ind.

Det kolde vejr fortsætter lørdagen igennem, uden at der dog vil være grund til at finde kælken frem.

Det bliver en dag med spredte byger af forskellige karakter. Bygerne vil primært bestå af slud og tøsne, mens de andre steder bare bliver våde.

Der er størst chance for vinterligt nedbør omkring Kattegat, Nordfyn, Vestsjælland og Bornholm.

Temperaturen kommer i løbet af dagen op på omkring tre grader.

Glatte veje

Her til morgen er det frostvejr nogle steder i landet. Husk at temperaturen er koldere helt nede ved vejbanen, så der kan være glatte veje, selvom termometret er i plus.

Samtidig er der fra morgenstunden spredte byger, hvilket forøger risikoen for glatføre. De fleste byger ligger over Bornholm.

Det kolde vejr kommer efter en længere periode med rekordvarmt efterårsvejr, og det er det nuværende vejr, der er normalt for årstiden.

Statistisk set kommer den første sne den 10. november.

Søndag fortsætter det kolde, vinterlige vejr.