150 år efter ses stadig spor efter dansk vejrkatastrofe
En kraftig storm pressede vandet ud af Østersøen og hen over Lolland-Falster.
Fiskerne vidste godt, at der var højvande på vej 13. november 1872, men ingen havde forudset, hvor slemt det skulle blive.
Et enormt lavtryk udløste en kraftig storm, der begyndte at presse vandet ud af Østersøen. Og der, hvor vandet skulle forbi på det snævreste sted, lå Lolland-Falster.
Uvejret kom til at vare et døgn, og havet rejste sig tre meter. Oven i det kom bølger, der var otte til ti meter høje.
Da vandet trak sig tilbage, var flere hundrede mennesker omkommet.
En af de største naturkatastrofer i Danmarkshistorien var en realitet.
Bog om katastrofen
Peter Aakjær er tidligere direktør for DMI og aktuel med bogen 'Stormfloden 1872 – Da Østersøen druknede Danmark'.
Her kan man blandt andet læse om de omkring 120 mennesker, der var flyttet ud på Marielyst på Falster. Det kom til at koste 26 af dem livet.
Stormfloden kunne have kostet langt flere liv, men fiskere fra Nykøbing trodsede de livsfarlige forhold og satte ud i robåde for at redde de nødstedte.
- Heldigvis var det ikke alle, der døde. Der var en redningsaktion på gården Nørrevang, hvor der blev reddet 22 mennesker fra loftet, fortæller Peter Aakjær.
- Det har også været frostvejr og snestorm samtidig, så det har jo ikke gjort det bedre, siger han om redningsaktionen.
Blandt fiskerne blev nogle brødre udødeliggjort på en datidig tegning, hvor en familie reddes fra loftet af et oversvømmet hus.
Vandet når helt op til taget, og omkring huset drukner familiens dyr.
Diger har holdt vandet ude siden stormfloden
Selv i dag, 150 år senere, kan sporene fortsat ses i landskabet.
Efter stormfloden blev der rejst en række diger på Lolland-Falsters kyst ud mod Østersøen som værn mod fremtidige oversvømmelser.
Der er ikke længere nogen tilbage af dem, der oplevede oversvømmelserne, men digerne står der stadig.
- Det var ødelæggelser, man ikke var vant til at se herhjemme. Et kæmpe område blev oversvømmet, og Falster blev delt i to. Det blev en regulær katastrofe, da datidens diger slet ikke var høje og stærke nok til at modstå de enorme vandmasser, fortæller meteorolog ved TV 2 VEJRET Sebastian Pelt.
På land kostede stormfloden mellem 80 og 90 liv, men til søs var det gået endnu værre.
Her var omkring 180 omkommet, og dermed kom det endelige dødstal ved denne ene stormflod helt op på mindst 260 døde i Danmark.
Kom aldrig hjem
Det endelige dødstal er aldrig helt fastslået. Nogle forsvandt simpelthen bare i det kolde novembervand og blev aldrig talt med. Oven i det kom et antal døde i Nordtyskland.
Udover sorgen over de mange dødsfald stod mange også tilbage med nærmest uoverstigelige økonomiske skader. Huse var skyllet væk, marker ødelagt og husdyrsbesætninger var druknet.
Samtidig havde stormen fået 400 skibe til at gå på grund, og dermed var Danmarks største enkeltstående strandingskatastrofe også en realitet.
Bedre varsling vil redde mange liv
Spørgsmålet er så, om det kan ske igen, og hvor galt det i så fald kan gå?
- Siden 1872 har vi ikke en eneste gang været tæt på tre meter, men historien viser, at det absolut er sandsynligt, at det vil ske igen. Det er ligesom med vulkanudbrud. Det er sjældent, men man ved, det kommer. Det kan bare lige så godt ske denne vinter som om 50 år, lyder det fra Sebastian Pelt.
Den gode nyhed er til gengæld, at katastrofen i 1872 formentlig får lov til at forblive den værste vejrrelaterede katastrofe i den nyere danmarkshistorie ud i al overskuelige fremtid.
- Min subjektive vurdering er, at tusindvis af mennesker vil blive berørt af en tilsvarende stormflod, men samtidig er risikoen for tab af menneskeliv lille. I dag kan vi se den komme på forhånd, så der vil formentlig kun ske dødsfald, hvis folk nægter at lade sig evakuere, slutter Sebastian Pelt.