Vejr

Hele verden kigger med, når Fiji forsøger at flytte sit land

I Fiji betyder klimakrisen, at mange små landsbyer snart kan stå under vand. En udførlig plan skal være med til at løse dette problem.

Klimaflygtninge er et ord, der har vundet indpas, når der diskuteres klimaudfordringer.

Som følge af de stigende temperaturer er der nemlig mange steder, der risikerer at blive ubeboelige indenfor nær fremtid.

Et af de steder er små øsamfund, som over tid risikerer at blive opslugt af havet. Men lige netop det problem har regeringen i det lille ørige Fiji lagt en udførlig plan for at få løst.

Her har man udarbejdet et 130 siders langt dokument, der i detaljer forklarer, hvordan man over det næste årti vil flytte 42 små landsbyer fra druknedøden.

Der er altså tale om et nationalt flytteprojekt, der skal forsøge at redde så mange samfund som muligt fra en af klimakrisens mest presserende problemer.

Et meget udsat samfund

Fiji er et ørige, der ligger i den sydlige del af Stillehavet knap 3000 kilometer øst for Australien.

Med sine næsten en million indbyggere har Fiji det fjerdehøjeste indbyggertal i Oceanien. Det lille øsamfund er fordelt på omkring 100 beboede øer, mens der derudover er cirka 200 ubeboede øer.

Ligesom det meste af Stillehavet er området omkring Fiji ekstrameget udsat over for klimaforandringernes konsekvenser.

Det skyldes, at den sydvestlige del af Stillehavet opvarmes cirka tre gange så hurtigt som det globale gennemsnit.

Faktisk er 5 ud af de 15 lande, der er mest udsat overfor vejrkatastrofer, beliggende i Stillehavet. Fiji er nummer 14 på denne liste.

I takt med klimaets hastige forandringer stiger risikoen for naturkatastrofer. Siden 2016 er øriget da også blevet ramt af syv kraftige cykloner. Derudover truer den stigende vandstand med at æde de små øer.

Derfor er spørgsmålet ikke længere, om lokalsamfund skal flyttes, men derimod hvordan de skal flyttes.

En stor udfordring

I skrivende stund er der øremærket 42 små byer, der over de næste fem til ti år efter planen skal have en ny placering for at undgå det stigende hav. Og for hver nye klimarelateret katastrofe kan der blive tilføjet nye byer til denne liste.

Men at flytte et lokalsamfund er ikke så ligetil. Det fortæller Fijis FN-ambassadør, Satyendra Prasad, til The Guardian.

- Det er ikke bare at trække 30 eller 40 huse ud fra en landsby og flytte dem længere op i landskabet. Jeg ville ønske, at det var så enkelt.

Han nævner, at udover private hjem så indbefatter flytningen for eksempel skoler, sundhedscentre, veje, elektricitet, vand, infrastruktur og kirker. I nogle tilfælde kræver det endda, at kirkegårde indgår i flytningen.

Derudover er terrænet på Fijis øer ofte både frodigt og bjergrigt, hvilket også giver sine udfordringer.

På trods af disse udfordringer er det faktisk allerede lykkedes at flytte seks små lokalsamfund.

Fra idé til handling

Idéen om at flytte små lokalsamfund startede allerede tilbage i 1950'erne, hvor de første tegn på vandstandsstigninger viste sig.

Først et halvt århundrede senere blev idéen til handling.

I 2004 startede diskussionen om at flytte den lille by Vunidogoloa, der er beliggende på den næststørste ø, Vanua Levu.

Der skulle gå lidt mere end et årti, før Vunidogoloa version 2.0 stod klar. Flytningen strakte sig over cirka halvanden kilometer, mens byen samtidig er kommet lidt længere op i landskabet.

Som følge af sin flytning er Vunidogoloa blevet lidt af en turistmagnet, da byen er den første af sin slags, der er blevet flyttet på grund af klimakrisen.

Tilbage i den gamle by er der 20 forladte huse, som vejr og vind er ved at få gjort kål på. Resten er fulgt med op i den nye by, som har et samlet indbyggertal på 140.

Siden flytningen af Vunidogoloa er der udført fem andre succesrige flytninger, og den liste kan altså snart blive udvidet betragteligt.

Teologer har en stor rolle

Når det besluttes, at en by skal flyttes væk fra det truende hav, sættes det store hjul i gang, hvor mange instanser indblandes.

En af de faggrupper, der har en særlig stor roller, er teologerne. Befolkningen i Fiji – og på stillehavsøer generelt – er meget religiøse og er dermed tæt tilknyttet deres rødder.

Her er teologens vigtigste opgave at forkynde, at Gud er med lokalbefolkningen overalt, og at de derfor med ro i sindet kan flytte væk fra deres hjem.

Alligevel er valget om af efterlade de døde meget svært, og et af de helt store dilemmaer melder sig, om man som landsbybeboer skal efterlade sine forfædres knogler, eller om de skal graves op og tages med til det nye sted.

Et eksempel på en oversvømmede kirkegård er ved den lille bygd Togoru, der ligger på hovedøen. Her er der stadig 20 fastboende, selvom vandet kommer tættere og tættere på.

Faktisk spiser havet omkring halvanden meter land ved Togoru om året. Så der går ikke mange årtier, før den lille bygd kan være fortid.

Tæt på godkendelse

Det gennemarbejdede dokument er i øjeblikket i den sidste instans før den endelige godkendelse. Men allerede nu er det en historisk beslutning.

- Intet andet land, så vidt jeg ved, er kommet så langt i deres overvejelser om, hvordan man kan træffe planlagte flytningsbeslutninger på nationalt plan, udtaler Erica Bower, der er ph.d. ved Stanford universitet og ekspert i planlagte flytninger, og som har haft et tæt samarbejde med FN og Fijis regering.

Ifølge Erica Bower er disse overvejelser noget, mange lande fortsat vil diskutere de næste mange årtier. Derfor må de siges, at Fiji bliver lidt af et foregangsland i forhold til at hjælpe lokalsamfund fra udslettelse.

Projektet i Fiji har da også haft en noget kringlet vej. For ud over de praktiske udfordringer så har både økonomi og politik været to store bump på vejen mod den endelige godkendelse.