Vejr

Kølig, men pæn efterårsdag i vente – her kommer regnen senere

I aftentimerne nærmer et regnvejr sig fra sydvest.

Torsdagen lægger fra land med efterårets koldeste morgen.

I Horsens har termometeret været nede på -2,5 grader, hvilket er den koldeste temperatur målt her i landet siden 19. april.

Dagen starter også køligt de fleste steder, men til gengæld bliver det en flot efterårsdag med plads til solen de fleste steder.

I eftermiddag og aften nærmer en front sig fra sydvest, som kan få det til at blæse op, hvilket kan lægge en dæmper på nydelsen af dagens vejr.

Kold formiddag, men med solskin

Dagen starter kold langt de fleste steder, og formiddagen kører videre i samme kølige spor.

Der er meldinger om lokal tåge, men den forsvinder i løbet af morgenen og formiddagen.

Derefter bliver der god plads til solen langt de fleste steder her til formiddag.

Rundt omkring i landet kan nogle højtliggende skyer godt sløre lidt for solen, og lokale lave skyer kan i perioder skygge lidt mere.

Ellers bliver det en flot efterårsformiddag, med roligt, men køligt vejr.

Flere skyer i eftermiddag – front på vej i aften

Ved frokosttid begynder et tykkere lag slørskyer at trække ind over landet fra sydvest, hvilket er et vejrvarsel om nattens regn.

Temperaturen stiger til mellem kun 9 og 12 grader i eftermiddag.

Der vil stadig være en del plads til solen i eftermiddag, men de høje skyer kan sløre en del for den.

Samtidig blæser det op, især mod sydvest, hvor vindstødene i en overgang kan være op til hård kuling.

Vinden kulminerer senere i aften med en hård vind fra sydvest. Helt lokalt kan det blive til en kuling.

Den tiltagende vind kommer samtidig med et tiltagende skydække og er forsiden af en front, som rammer den sydvestligste del af landet i aften.

Fronten passerer gennem landet i nat, og man kommer til at døje med resterne i morgen tidlig længst mod øst.

Man kan med fordel benytte sig af TV 2 VEJRs radar, som du finder nedenfor, eller i TV 2 VEJRs app.

Følg regnen på TV 2s radar

Husk, du kan altid følge regnen på vejr.tv2.dk eller vores app. Vores radar viser, hvordan regnen bevæger sig, og hvor den er på vej hen. I vores app er det muligt at få udsendt et regnvarsel cirka 30 minutter inden regnen ankommer. 

Følg regnen her