Vejr

Særlige optiske fænomener set på den danske efterårshimmel

I Nordjylland kunne man mandag morgen se både smukke bisole, haloer og omvendte regnbuer.

Mandag morgen bød på solrigt vejr i en stor del af Danmark.

Nogle steder stod man dog op til skyer, som særligt mod øst gav en noget skyet start på dagen.

Længere mod vest var himlen overvejende blå, men stedvis var der også her skyer på himlen i morgentimerne, hvilket blandt andet var tilfældet i Nordjylland. Her var der imidlertid tale om de såkaldte cirrusskyer, der er højtliggende tynde skyer, som solen typisk kan skinne igennem.

Optiske fænomener

Optiske fænomener som regnbuer, omvendte regnbuer (zenitbuer), haloer og iriserende skyer skyldes alle solens brydning i vandråber eller iskrystaller.

Lyset kan brydes på forskellige måder:

Refraktion
Her afbøjes lyset inde i en vanddråbe eller iskrystal som i prismerne i en lysekrone. Når sollys rammer en regndråbe så brydes lyset i dråben som i prismet. Dernæst reflekteres det brudte lys ved dråbens bagvæg, inden det igen forlader dråben og ses som regnbuen, tågebuen eller haloen fra iagttageren.

Diffraktion
Her afbøjes lyset på overfladen af bittesmå vanddråber eller iskrystaller. Det spredte lys danner et særligt interferensmønster, hvor nogle lysbølger forstærker hinanden, mens andre udligner hinanden. Resultatet er iriserende skyer med et vandrende og farverigt mønster tæt på solen.

Disse skyer består af iskrystaller, da de ligger højt oppe i atmosfæren. Og netop kombinationen af sollys og iskrystaller gav anledning til både bisole, haloer og omvendte regnbuer.

Dannes i iskrystaller

Det mest almindelige fænomen på himlen er haloen, der fremstår som en lysende ring rundt om solen.

For at haloer dannes, kræves det, at der findes et relativt stort antal sekskantede iskrystaller, der har form som en blyant.

Orienteringen af disse iskrystaller bevirker, at lys, der passerer gennem dem, bliver afbøjet i en vinkel på 22 grader rundt om lyskilden. Det er det, der på himlen fremstår som en ring.

På haloerne mandag morgen var der især ét fænomen, der trådte tydeligt frem flere steder i Nordjylland. I ovenstående billede kan man fornemme to små regnbuer på hver side af solen, hvilket går under navnet bisole, eller på engelsk sun dogs.

De opstår, når iskrystallerne ligger på langs af sig selv – altså horisontalt. Dermed kan lyset spredes i én og samme retning, så lyset bliver koncentreret omkring to punkter på hver sin side af solen.

Himlens smil

Ud over haloer og bisole kunne man ved Aalbæk se et af de mere sjældne himmelfænomener – den såkaldte øvre tangentbue.

Her samler iskrystallerne lyset i et punkt øverst på haloen i en omvendt regnbue. På grund af formen er den øvre tangentbue også kendt som 'himlens smil'.

Himlens smil kan kun dannes, når solen er tæt på horisonten, det vil sige enten ved solopgang eller solnedgang.