Gaslæk ved Bornholm

Metangas er bombe under klimaet

Lige nu siver der store mængder af en langt kraftigere drivhusgas end CO2 ud i atmosfæren.

Lige nu fosser der metan ud af de sprængte rørledninger i Østersøen ud for Bornholm, og det er dårligt nyt for klimaet.

Ifølge forskere fra Norsk Institut for Luftforskning er der allerede undsluppet dobbelt så meget metan som først antaget.

Metan er en kraftig drivhusgas, der menes at stå for 20 procent af den menneskeskabte del af den globale opvarmning.

Den er en af de tre mest gængse drivhusgasser sammen med vanddamp og CO2.

Gasserne er naturligt forekommende og er i rette mængde afgørende for et klima i balance.

Udfordringen kommer, når vi udleder flere drivhusgasser i atmosfæren, end naturen kan nå at optage igen.

Der er langt mindre metan end CO2 i atmosfæren, men da metangas isolerer langt bedre end CO2, tegner den sig alligevel for en femtedel af problemet.

Det gode ved metan som drivhusgas er dog, at den har en relativ kort levetid på 10-15 år i atmosfæren, mens CO2 kan blive i atmosfæren i hundredvis af år.

Derfor vil en reduktion af udslippet af metan også have en relativt hurtig effekt, mens vi skal vente meget længere på effekten af en reduktion af CO2.

Video: TV 2 Danmark

Videoen viser, hvordan gassen spreder sig som en sky fra de sprængte rørledninger.

Metan er dog stadig en gas, der så vidt muligt bør holdes væk fra atmosfæren ud over den del af gassen, der forekommer i det naturlige kredsløb.

Og det omfatter ikke den russiske gas i Østersøen.

Når metangassen ikke fosser ud fra sprængte rørledninger, kommer udledningen normalt fra kvægdrift, nedbrydning af organisk materiale og optøet permafrost.

Kvæget er her en stor synder på grund af dyrenes fordøjelsessystem, hvor de prutter og bøvser store mængder af den kraftige drivhusgas.

En tikkende bombe

I Jordens permafrosne egne er der lagret enorme mængder metan, som bliver frigivet i takt med, at jorden tør op.

Den stigende varme i arktiske områder kan dermed skabe en uheldig spiraleffekt, hvor drivhuseffekten så at sige øger drivhuseffekten.

En undersøgelse fra 2017 advarer om, at hver grad af yderligere opvarmning kan koste 25 procent af permafrosten.

Kan gå meget stærkt

Ifølge USA’s geologiske institut udgør en destabilisering af gasserne i de arktiske områder et af de fire af mest alvorlige scenarier, der kan udløse pludselige klimaforandringer.

Et voldsomt udslip af frossen metangas kan være et klimamæssigt balancepunkt, hvor der ikke vil være nogen vej tilbage.

Slipper permafrosten al metangassen ud i atmosfæren, kan det få uoverskuelige konsekvenser på kort tid.

Siver ud fra havbunden

Havbunden rummer også enorme mængder metan, og forskerne har observeret udsivning helt ned i 350 meters dybe.

I 300 meters dybde har forskerne fundet en koncentration 400 gange højere, end hvis systemet havde været i naturlig balance.

Historisk højt niveau

Ifølge FN’s klimapanel IPCC er det mindst 800.000 år siden, at der har været så meget metan i atmosfæren som nu.

For CO2 er det to millioner år.

Norsk Institut for Luftforskning vurderede først, at der var tale om mindst 40.000 ton metan fra de sprængte rørledninger.

Nu lyder deres vurdering på mindst 80.000 ton.