Vejr

Dagen byder på regn og rusk

En koldfrontspassage giver efterårsvej i hele landet.

Efterårsvejret er over os, og det kommer vi til at mærke over det meste af landet i løbet af lørdag, hvor en koldfront skal hen over landet.

Fronten er i løbet af natten komme ind over Jylland, hvorfra den bevæger sig videre mod øst.

På forsiden af fronten har der blæst hård vind til kuling fra syd, og der har i løbet af natten været vindstød af op til stormende kuling ude ved vestkysten.

Dagen starter med temperaturer på omkring 10 til 13 grader, og det bliver ikke meget varmere i løbet af dagen.

Der er skyer over det meste landet, og kun på Bornholm indledes lørdagen med flot vejr.

Ved frokosttid vil fronten være nået halvvejs gennem landet, og fortsat er det kun Bornholm, der får glæde af solen.

Da vinden kommer ind på tværs af Storebæltsbroen, kan den påvirke trafikken på broen.

I løbet af eftermiddagen går vinden går i vest, og så begynder det at klare op i Jylland, mens det bliver regnvejr på Bornholm.

Blæsevejret har betydning for elpriserne. Lige nu er der mere grøn strøm, end vi bruger.

Her til morgen ligger strømproduktionen på 126 procent af vores forbrug, og hvilket giver et kraftigt dyk i strømprisen.

Du kan se, hvornår strømmen er billigst her.