Kolde morgener har 'sat søerne i brand'
Når kold luft bevæger sig over relativt varmt vand, dannes der sørøg.
Tirsdag morgen indfandt efterårets første frost sig, da man i Isenvad i Midtjylland registrerede minus 0,5 grader på termometret.
En smule koldere blev det, da temperaturen onsdag morgen igen faldt til under frysepunktet. Koldest blev det ved Isenvad med minus 1,1 graders frost.
Ud over at det er usædvanligt med to frostnætter i træk i september, har de kolde morgener sat gang i et klassisk efterårsfænomen.
Kombinationen af kold luft og endnu forholdsvis varmt vand fik både søer og åer i særligt Midtjylland til at dampe tirsdag og onsdag morgen.
Typisk kaldes det mosekonens bryg over søer, mens det over havvand kaldes for sørøg, men uanset navn opstår det på samme måde.
Typisk efterårs- og vinterfænomen
Når relativ kold og oftest også tør luft strømmer ud over varmere vand, får det søvandet eller havvandet til at fordampe op i den kolde og tørre luft.
Her fortættes dampen til små vanddråber, som vi henover vandet kan se som tåge.
I den tørre luft fordamper vanddråberne hurtigt igen, og dermed vil tågen kun være en halv til en hel meter over vandoverfladen. Derfor ser det ud som om, at vandet står og ryger – deraf har fænomenet fået navnet sørøg.
Fænomenet ses typisk i vinterhalvåret, hvor der ofte kan være stor temperaturforskel mellem vand og luft.
Det rygende vand er blandt andet blevet set over Gudenåen og ved Silkeborgsøerne, men også ved Grenaa Strand kunne man opleve Kattegat stå og dampe onsdag morgen.
Kolde morgener gav sørøgen
For at der kan dannes mosekonens bryg eller sørøg, skal der være en relativ stor temperaturforskel på luftens og vandets temperatur.
En huskeregel er, at vandet skal være mindst ni grader varmere end luften, for at der kan dannes sørøg.
Og det har netop været tilfældet tirsdag og onsdag morgen, hvor man lokalt har været helt nede under frysepunktet.
Da vandtemperaturen generelt ligger på mellem 14 og 16 grader, har betingelserne for det dampende vand altså været opfyldt.
