Vejr

Onsdagen bliver den første af mange smukke sommerdage

Sol, varme og svag vind – alle ingredienser til strandvejr opfyldes onsdag.

Det er igen tid til at finde badetøjet frem og pakke strandtasken. Det er i hvert fald det, som vejret indbyder til.

Nuvel, morgenen er kølig, der er fortsat en del skyer i nordvest, og man kan også finde lokale tågebanker. Alligevel kommer der sommer og sol på programmet i hele landet.

Sommer og sol fortsætter også de næste mange dage, fordi et højtryk har placeret sig over Danmark.

Strandvejr, solcreme og grillaften

Onsdag eftermiddag byder på 20 til 26 grader med svag vind og meget sol. Uv-indekset når op omkring 5, så det er en god idé at finde solcremen frem.

Onsdag aften bliver det stort set skyfrit, og mange vil nok tænde op i grillen og spise udendørs.