Blandet mandag i vente – både sol og byger

Mod nordvest bliver det en blæsende dag.

Mandag er starten på en ny uge og starten på et nyt skoleår for mange.

Og denne mandag er også en af de sidste dage i denne omgang med blandet sommervejr, før det rigtige sommervejr for alvor slår igennem.

Dagen bringer både sol, skyer og byger til det meste af landet og de fleste steder uden megen vind.

Blandet vejr dagen igennem

Mandagen lægger ud med temperaturer, som fra morgenstunden ligger på mellem 12 og 15 grader, men hurtigt ud på morgenen bliver det varmere.

De fleste vil opleve en tør formiddag, men der vil også være små spredte byger.

Du kan med fordel benytte dig af TV 2 VEJRETs radar, som du finder i TV 2 VEJRETs app eller her:

Følg regnen på TV 2s radar

Husk, du kan altid følge regnen på VEJR.TV2.DK eller vores app. Vores radar viser, hvordan regnen bevæger sig, og hvor den er på vej hen. I vores app er det muligt at få udsendt et regnvarsel cirka 30 minutter inden regnens ankomst. 

Følg regnen her

Frem mod frokosttid stiger temperaturen til mellem 16 og 20 grader, varmest mod syd og øst.

Det meste af dagen vil der være perioder med flere skyer og så perioder med en del plads til solen.

Vejrmæssigt ligner eftermiddagen formiddagen til forveksling, dog bare lidt varmere.

Temperaturen stiger ud på eftermiddagen til mellem 18 og 21 grader og lokalt 22 grader.

Varmest bliver det i den sydøstlige del af landet.

I løbet af eftermiddagen bør der være mere plads til solen. Langt de fleste vil opleve en behersket, men også klassisk dansk blandet sommerdag uden megen vind.

Det kan dog blæse en del i den nordlige halvdel af Jylland.