Vejr

Klimaforandringer svækker skovenes modstandskraft

To årtiers satellitdata viser, at skove får sværere og sværere ved at komme sig efter skovhugst og brande.

Den globale opvarmning har en lang række konsekvenser for livet her på Jorden, men hvordan påvirker den egentligt skovene omkring os? Det har et hold italienske forskere ifølge New Scientist kigget på.

Og deres konklusion er klar.

Klimaforandringerne har svækket skovenes modstandskraft forstået på den måde, at skovene får stadigt sværere ved at gendanne sig, når de rammes af naturskabte hændelser som tørke og naturbrande eller menneskeskabte hændelser som skovrydning.

Skov- og naturbrande er et stigende problem i takt med, at klimaet mange steder bliver varmere og mere tørt.

Brande i naturen eksploderer

I Europa har der for eksempel frem til nu været næsten 2000 naturbrande i år i forbindelse med den meget langvarige hedebølge i det sydlige Europa.

Naturbrande dækker også over andre områder end deciderede skove, men gennemsnittet for naturbrande i Europa i de seneste 15 år er 520.

Forskerholdet ledet af Giovanni Forzieri fra universitetet i Firenze har undersøgt satellitdata med den globale vegetation fra de seneste to årtier.

Kun træer i kulden trives

For skovene i tørre, tropiske og tempererede egne, hvor hovedparten af Jordens skove findes, fandt forskerne, at mere end halvdelen viste klare tegn på svækkelse, mens kun skove i kolde egne så ud til at blive styrket.

Ifølge undersøgelsen skyldes forskellen formentlig, at de tre første regioner påvirkes negativt af højere temperaturer og hyppigere tørkeperioder, mens den sidste region faktisk påvirkes positivt af den øgede mængde CO₂ i luften og højere temperaturer.

En løsning på udfordringen kan ifølge Forzieri være at arbejde med at øge den naturlige biodiversitet blandt træerne i skoven.

Jo flere forskellige typer træer, desto nemmere har skoven ved at komme sig, når den har mistet noget af vegetationen.

Kulstoflager går tabt

Når skovvegetationen ikke gendannes, kan området i stedet ende som savanne, hvilket tæller negativt i CO₂-regnskabet.

Skovene er et stort lager af kulstof, og når skovene forsvinder, og træet nedbrydes, frigives kulstoffet til atmosfæren som CO₂.

I sig selv er mængden af optaget og frigivet CO₂ i en skov i balance, men det kræver, at skoven gendannes, når den får skader.

Forskerholdet har brugt maskinlæring, hvor computerne lærer, hvad de skal kigge efter i forhold til at få analyseret de enorme mængder data i to årtiers satellitobservationer.