Vejr

Naturbrandene eksploderer i Europa

Indtil nu har der i år allerede været næsten 2000 naturbrande spredt ud over hele EU.

Mange steder i det sydlige Europa har det været kvælende varmt denne sommer, ligesom der også har været et stort antal naturbrande i et bælte fra Portugal til Balkan.

Men har der egentlig været flere naturbrande i Europa end normalt? Det har EU’s klimaobservationsprogram Copernicus nu gjort op.

Over de seneste 15 år har der i EU-landene været 520 naturbrande i gennemsnit hvert år frem mod slutningen af juli. I år er tallet 1926.

Der har altså været næsten en firedobling af antallet af naturbrande. Tallet er særligt påfaldende, da det falder sammen med den igangværende hedebølge.

Ifølge FN’s klimapanel IPCC er flere hedebølger en konsekvens af de menneskeskabte klimaforandringer.

Den globale temperatur er steget med 1,2 grader i gennemsnit for hele kloden i forhold til før industrialiseringen, og det giver simpelthen et varmere udgangspunkt for en voldsom hedebølge.

Hedebølgerne har altid eksisteret, men der kommer flere af dem i takt med klimaforandringerne.

Og det handler ikke bare om en højere temperatur nede ved jorden. De atmosfæriske forhold påvirkes også af klimaforandringerne, og det kan sætte yderligere skub i tingene.

Ifølge en videnskabelig undersøgelse offentliggjort på Nature.com er Europa ekstra udsat for hedebølger på grund af påvirkningen af jetstrømmene, der har afgørende betydning for vejret.

Faktisk konkluderer forskerne, at sandsynligheden for hedebølger er steget tre til fire gange hurtigere i Europa end andre steder på den nordlige halvkugle over de seneste 42 år.

Ekstra hurtigt i Europa

Sandsynligheden for ekstreme varmehændelser stiger over hele kloden, men her går det altså særligt stærkt.

Forskerne skriver, at deres resultater bekræftes af det faktum, at de ekstremt varme somre nærmest hober sig op over de seneste år.

Ud af de seneste fire år har de tre været ekstremt varme i Europa med 2021 som den kølige undtagelse.

Den globale opvarmning kan kort fortalt gøre et lokalt klima mere vådt eller mere tørt.

Tørt og varmt

For Sydeuropa vil klimaet blive mere tørt og dermed skabe bedre betingelser for skovbrande.

- De varmere, tørrere forhold lige nu gør det hele langt mere farligt, siger seniorforsker Mark Parrington ved Copernicus til Reuters.

Varmen betyder, at naturbrandene kan sprede sig hurtigere, brænde i længere tid og gøre mere skade. Den udtørrer simpelthen vegetationen og forvandler den til brændsel, der kan sprede brandene yderligere.

Naturbrande er et tilbagevendende fænomen i lande som Portugal og Grækenland, hvor man også har beredskabet på plads til at håndtere dem. Begge lande har dog i år fået nødhjælp fra EU i forbindelse med brandene.

Rykker til nye områder

Anderledes ser det ud i nogle af de regioner, hvor brandene er et mindre kendt fænomen, og brandene er i år gået længere op i lande som for eksempel Frankrig end normalt.

Netop nu kæmper brandfolk med at holde styr på en stor skovbrand på grænsen mellem Tjekkiet og Tyskland.

Nord for varmen

Brandfaren i Danmark er i øjeblikket lav, men vi ligger også nord for den meget varme luft i Sydeuropa.

Sidste onsdag fik vi dog lige en snært af luften op over os, og det blev så den varmeste julidag målt i dansk vejrhistorie.