Vejr

Farveskift sætter turbo på klimaforandringerne

Når Grønlands is smelter, skubber det på en ubehagelig dominoeffekt.

Den globale opvarmning rammer hele Jorden, men et af det steder, hvor opvarmningen går hurtigst, er i Grønland.

Og en del af forklaringen ligger i en selvforstærkende effekt, der træder i kraft, når isen smelter.

Sne og is reflekterer nemlig en stor del af lyset og dermed også varmen fra solens stråler, mens mørke overflader i langt højere grad absorberer varmen.

Og når is og sne smelter væk, er det mørkere overflader, der trænger frem, hvilket får den resterende is rundt omkring til at smelte endnu hurtigere.

Hurtigere og hurtigere

Der er med andre ord tale om en accelererende proces, hvor afsmeltning øger yderligere afsmeltning.

Meteorolog ved TV 2 Vejret Lone Seir har besøgt en skoleklasse i Edvard Kruse-skolen Uummannaq på den grønlandske vestkyst.

Et helt simpelt skoleforsøg for skolebørnene viser, hvor stor effekt det har, om solen rammer en næsten helt sort klippe i forhold til den hvide is.

Et af børnene målte temperaturen på klippen med et infrarødt termometer. Klippen var 2,4 grader varm. Dernæst rettede hun termometret mod den frosne overflade. Den var minus 6,5.

Der er med andre ord næsten ni graders forskel på to overflader, der har fået præcis den samme mængde sol.

Fænomenet er også kendt som albedo-effekten, og det er et vigtigt begreb at kende, når det drejer sig om klimaforandringerne.

Albedo opgøres som et tal svarende til den procentdel af lyset, der reflekteres.

Procenter af lyset

Hvid nyfalden sne reflekterer for eksempel næsten alt det lys, der rammer den og har derfor en albedoeffekt på 90-95, mens en ren sort overflade har en albedoeffekt nær nul.

Den hvide sne vil dermed kun meget langsomt blive varmet op, mens den sorte overflade nærmest vil suge varmen til sig.

Effekten slår ikke kun igennem i den grønlandske skolegård, men også i de enorme sne- og isdækkede områder i resten af Grønland.

Og ikke bare til lands, men også til vands spiller albedo-effekten en vigtig rolle i forhold til at holde temperaturstigningerne nede.

Mørket kommer frem

Når havisen smelter, afdækkes havoverfladen nedenunder.

Havoverfladen i de polare egne er mørk, og dermed i stand til at absorbere masser af den varme, som isen ellers ville have skudt bort igen.

Effekten, som de grønlandske skolebørn kan måle direkte i skolegården, slår altså igennem for fuld skrue i de polare ismasser overalt.