Vejr

Hvad ville der ske, hvis vi stoppede brugen af alle fossile brændstoffer i dag? Få svaret her

Der ville stadig være 42 procent risiko for ikke at nå målene i Parisaftalen og dermed accelerere den globale opvarmning, er vurderingen i nyt studie.

I 2015 blev en række lande i den såkaldte Parisaftale enige om, at den globale temperaturstigning maksimalt måtte være mellem 1,5 og 2 grader i slutningen af århundredet i forhold til før industrialiseringen.

En vigtig faktor i at nå det mål er at nedbringe udledningen af drivhusgasser fra fossile brændstoffer, da disse ellers ophober sig i atmosfæren og dermed accelererer den globale opvarmning.

Jo hurtigere udledningen af kul, olie og naturgas nedbringes, jo større er sandsynligheden for, at målene i Parisaftalen bliver indfriet.

Et altoverskyggende ønskescenarie for dem, der ønsker det, ville være, hvis man med et fingerknips kunne stoppe med at spy fossile brændstoffer ud i atmosfæren fra og med i dag. Men hvilken betydning ville det egentlig have, hvis det kunne lade sig gøre?

Det har et nyt studie i det naturvidenskabelige tidsskrift Nature Climate Change lavet beregninger på.

Deres resultater viser, at selvom vi lavede et totalt stop for udledningen af fossile brændstoffer fra i dag, ville der stadig være 42 procent sandsynlighed for at overstige den nedre grænse i Parisaftalen, der er en temperaturstigning på 1,5 grader i forhold til det førindustrielle niveau i 1850.

- Vores resultater gør det endnu mere presserende, at vi hurtigt får reduceret udledningen, forklarer Michelle Dvorak, der er ph.d.-studerende i oceanografi ved Washington Universitet og en af de ledende forfattere på studiet, i en pressemeddelelse.

Naturlig forsinkelse spiller en rolle

Ud over CO₂ indgår der i undersøgelsen metan, nitrogenoxid, svovl og sod. Med flere potentielle fossile brændstoffer i beregningerne giver det et mere retvisende billede, end hvis man kun inkluderede CO₂.

Med udgangspunkt i de fossile brændstoffer har studiet set på, hvad der ville ske, hvis man stoppede for udledningerne fra den ene dag til den anden, hvert år fra 2021 til 2080.

Her viser studiet, at hvis man stoppede for samtlige udledninger, ville den globale temperatur fortsat stige med 0,2 grader over de næste 10 til 20 år. Det skyldes, at der er en naturlig forsinkelse, fra drivhusgasserne udledes, til ændringen i temperaturen træder i kraft.

Netop på grund af forsinkelsen er sandsynligheden stadig ret høj for, at den nedre grænse overskrides, selv hvis der ikke blev brugt fossile brændstoffer fra i dag.

Bedre chance for at undgå den øvre grænse

Der er altså lange udsigter til at nå under den nedre grænse i Parisaftalen.

Til gengæld ser det noget bedre ud, hvis man kigger på den øvre grænse, der lyder på en maksimal temperaturstigning på 2 grader. Her ville sandsynligheden for at komme over grænsen blot være 2 procent, hvis udledningen stoppede fra i dag.

Forskerne er dog også kommet med et noget mere realistisk bud på fremtiden, da det ikke er realistisk at stoppe udledningen fra den ene dag til den anden.

Hvis vi i 2050'erne kan have en nettoudledning fra fossile brændstoffer på nul, vil der være 66 procent sandsynlighed for, at temperaturen er steget med mere end 2 grader.

Lang vej endnu

Siden 1850 er den globale temperatur steget med 1,1 grader. Og det er altså afgørende, at vi kan holde en temperaturstigning på under 1,5 grader, da det ifølge FN's klimarapport vil gøre uoprettelig skade på naturen.

For at det kan lade sig gøre, skal vi blandt andet skære drastisk ned på vores CO₂-udledning inden 2030, og i starten af 2050'erne have en nettoudledning på nul.

Men som det ser ud lige nu, er der fortsat lang vej mod at opfylde Parisaftalens mål, da FN sidste år estimerede, at vi er på vej mod en global temperaturstigning på hele 2,7 grader i år 2100.