Vejr

Uvejr bød på skybrud og skyformationer i dele af Danmark

I Østjylland blev der registreret skybrud tre steder i nat.

Sommeren er over os, og det er også typisk årstiden for spektakulære uvejr, der kan give skybrud og fascinerende skyformationer.

Radar – nedbør i Danmark lige nu

Se radar for nedbør i hele Danmark i form af regn, sne eller slud. Vores onlinevejrkort viser, hvordan nedbøren har bevæget sig de seneste tre timer. Få en prognose for, hvor vejret er på vej hen. 

Se vores nedbørsradar her

Mandag aften og natten til tirsdag trak kraftige regn- og tordenbyger op over den vestlige del af Fyn og østlige del af Jylland fra syd.

Bygerne udviklede sig kraftigt, og flere steder var bygerne også ledsaget af hagl. De kraftigste byger ramte området omkring Aarhus, hvor der blev registreret skybrud tre forskellige steder ved byen.

Tre skybrud nær Aarhus, lynnedslag og store hagl

Det kraftigste skybrud ramte den sydlige del af Aarhus Havn – nær Marselisborg – hvor der faldt 17,1 millimeter regn på en halv time. Skybrud er defineret som en nedbørmængde på mere end 15 millimeter på en halv time. Ved Marselisborg faldt der desuden 11,4 millimeter regn på blot 10 minutter, da skybruddet var mest intenst.

Desuden blev der målt skybrud ved Odder og Egå, hvor der henholdsvis blev målt 17,0 og 15,1 millimeter på en halv time.

De tre skybrud natten til tirsdag medfører, at der i alt er registreret 10 lokale skybrud i Danmark denne skybrudssæson – fordelt på fire forskellige dage.

Derudover blev der også registreret 343 lynudladninger over dansk område, heraf var 197 egentlige lynnedslag.

De kraftige byger var også med hagl, der efter danske forhold var ganske store flere steder. På den nordlige del af Fyn havde haglene en diameter på mellem én og to centimeter.

Imponerende skyformationer

Bygerne var ikke kun med skybrud, hagl og torden, men også ledsaget af meget fascinerende skyformationer.

På forsiden af de kraftige byger blev der mange steder dannet såkaldte dravater, som er en pølselignende sky, der markerer begyndelsen på en kraftig byge.

Dravaten dannes i forbindelse med uvejrets gustfront, når kold luft fra bygeskyen strømmer ud og løfter den varme og fugtige luft rundt om bygen til vejrs. På den måde dannes der en karakteristisk skyformation, som på engelsk går under navnet shelf cloud.

Gustfronten er en lille lokal koldfront, der markerer overgangen mellem den lune luft rundt om bygen og med den koldere luft, der strømmer ud fra bygen.

Når den passerer, sætter kraftige vindstød ind, når den kolde – og tunge – luft fra bygens midte strømmer ud under bygeskyen. På engelsk kaldes vindstød for gust, hvilket ligger til grund for navnet.

Direkte under dravaten har skyens underside ofte et kaotisk og flosset udseende, når den turbulente luft inde i skyen danner specielle skystrukturer.

På meteorologisk slang kaldes undersiden af skyen af og til for whales mouth ('hvalens mund', red.).

De næste dage kan der også komme byger flere steder – lokalt med torden – men det er ikke sikkert, at bygerne bliver ligeså kraftige som tilfældet var det mandag aften og natten til tirsdag.