Vejr

Orkansæsonen i USA er begyndt, og man forventer højere aktivitet end normalt

Både koldt og varmt havvand er med til at forskyde den forventede hyppighed af tropiske uvejr.

Meteorologer i den amerikanske vejrtjeneste forventer, at 2022-sæsonen for tropiske orkaner i Atlanterhavet bliver mere aktiv end normalt. Sæsonen begynder 1. juni og varer frem til og med november.

De vurderer, at sandsynligheden for højere aktivitet end normalt er 65 procent i år, mens der er 25 procents chance for en normal sæson og blot 10 procents chance for lavere aktivitet.

Omsat til et fysisk antal kan vi se frem til 14 til 21 navngivne storme, hvor normalen er 14. Heraf kan 6 til 10 udvikle sig til tropiske orkaner med vindhastigheder på over 32,6 meter per sekund. Tre til seks af dem kan endda ende som major hurricanes med vindhastigheder på over 50 meter per sekund.

De har dog ikke noget bud på, hvor mange af disse tropiske uvejr der kan ende med at gå i land i USA og på De Caribiske Øer.

Vandet leverer energien

Den forventede øgede aktivitet i den netop opstartede sæson kan i høj grad forklares ud fra forhold i Atlanterhavet, Stillehavet og i Afrika.

I selve Atlanterhavet og i Den Mexicanske Golf er havvandet varmere end normalt, og her er det direkte med til at forstærke styrken af tropiske uvejr, som måtte blive dannet. Tropiske uvejr får nemlig deres energi fra et varmt hav.

I Stillehavet har vi i øjeblikket en aktiv La Niña, hvilket blandt andet betyder, at havtemperaturerne i det østlige Stillehav er lavere end normalt. Det er den modsatte fase af den måske mere kendte del af det større klimafænomen EN-SO, El Niño.

El Niño

El Niño er et naturligt fænomen i klimaet hvert andet til syvende år i den tropiske del af Stillehavet. Konsekvenserne er dog så så store, at de kan mærkes på store dele af jorden.

El Niño betegner en periode, hvor vandet langs Sydamerikas vestkyst opvarmes usædvanligt i forhold til resten af Stillehavet, og det fører til forskudte vejrmønstre i og omkring det ækvatoriale Stillehav.

På spansk betyder El Niño drengebarnet eller Jesusbarnet, og det har fået sit navn fordi man i Ecuador og Peru ofte registrerede en varm havstrøm ved juletid.

Fænomenet har angiveligt været kendt blandt lokale fiskere i århundreder, men først for nyligt er man blevet klar over de globale konsekvenser af den lokale opvarmning.

Koldt havvand i det østlige Stillehav påvirker vindforholdene over det vestlige Atlanterhav og i Det Caribiske Hav på en måde, så tropiske uvejr har bedre mulighed for at udvikle sig.

Vinden over Det Caribiske Hav og det sydvestlige Atlanterhav vil ændre sig mindre op gennem atmosfæren i en La Niña, og det er afgørende for, at et tropisk uvejr kan udvikle sig.

Ændrer vinden sig for meget, vil uvejret nemlig have sværere ved at udnytte energien i det varme hav, og uvejret har også svært ved at opretholde sin optimale struktur, når vinden ændrer sig for meget fra overfladen og op til toppen af skyerne i 12 til 15 kilometers højde.

Holder øje med to områder

Flytter vi fokus fra havet og til atmosfæren, ser man nu en øget vestafrikansk monsun, hvilket et udtryk for, at der er mere regn og torden i Vestafrika. Det sender atmosfæriske forstyrrelser ud i Atlanterhavet, og disse forstyrrelser kan man typisk sammenkæde med de kraftigste og mest sejlivede tropiske orkaner.

Flere forskellige faktorer peger således på, at sæsonen 2022 kan blive mere aktiv end normalt, og den første storm i år får navnet Alex.

Et tropisk uvejr får sit navn, når vindhastigheden når 17,2 meter per sekund, og her får det også betegnelsen tropisk storm.

I øjeblikket holder de amerikanske meteorologer øje med to områder i henholdsvis Mexico og i Atlanterhavet ud for Florida. Her er der en risiko på henholdsvis 50 og 10 procent for, at det udvikler sig til tropiske lavtryk, som er første skridt på vejen mod en storm, og siden en hurricane, som er det, man kalder en tropisk orkan i Atlanterhavet.