Er isvinteren en saga blot?
Seneste officielle isvinter havde vi for 26 år siden.
Isvinter som i gamle dage kommer formentlig ikke igen inden for den nærmeste fremtid.
I hvert fald vil det blive en ekstrem sjælden begivenhed, da klimaet lige for tiden bliver varmere og varmere.
Det har blandt andet fået konsekvenser for de danske statsisbrydere Thorbjørn, Danbjørn og Isbjørn, der i 2015 blev solgt på auktion. Dermed sluttede en gammel måde at definere en isvinter på.
Tidligere hed definitionen, at der var officiel isvinter, når statsisbryderne stævnede ud for at bryde isen.
Nu tager man i højere grad højde for den såkaldte kuldesum.
Kuldesummen udregnes som en sum af døgnmiddeltemperaturen under 0 grader ved en række danske kyststationer – dag for dag fra 1. november til 31. marts. Er temperaturen positiv, trækkes der ikke fra.
Jo højere denne værdi er, desto strengere er vinteren.
Isbryderne var i standby for 12 år siden
Historisk set skal kuldesummen op mellem 130 og 160, før der er tale om en isvinter. Men der er ingen håndfast grænse.
Den varmeste isvinter er fra 1927-28, hvor kuldesummen blot endte på cirka 110. Dengang havde skibene dog svagere skrog, da mange var lavet af træ. Derfor skulle der ikke lige så meget til, før isbryderne blev nødvendige.
Omvendt havde den kolde vinter i 2009-10 en kuldesum på lidt over 160, uden at det officielt blev en isvinter. Her lå statsisbryderne faktisk klar til at rykke ud, men det blev aldrig aktuelt.
De 20 koldeste vintre - beregnet ud fra kuldesummen - er listet herunder.
Seneste isvinter var i 1995-96, hvor kuldesummen endte på 183,2. Siden da har vi ikke haft nogen officiel isvinter i Danmark, dog har der været potentiale for det.
Både vinteren 2009-10 og 2010-11 havde en kuldesum på over 150, men isvinteren forblev væk i de ellers meget kolde vintre.
En blanding af stærkere skibe og korte milde perioder undervejs gjorde, at ingen af vintrene gav de helt store udfordringer.
Den hårdeste vinter gennem tiderne er fra 1941-42. Dengang var kuldesummen på hele 497,5, hvilket medvirkede til, at man kunne gå over Storebælt.
I det hele taget var vintrene tilbage i 40'erne nogle af de strengeste i dansk vejrhistorie.
Isvinteren er måske en saga blot
I år har vinteren ikke rigtig bidt fra sig. Indtil videre lyder kuldesummen for vinteren 2021-22 på sølle 4,3. Hvis den ikke stiger mere inden 31. marts, bliver det den næstlaveste værdi siden 1907, hvor beregningerne af kuldesummen begyndte.
Den såkaldte klimanormal viser da også, at isvintrene er på tilbagetog.
I perioden 1961-1990 havde de danske vintre en gennemsnitlig kuldesum på 100. For perioden 1991-2020 er den kun på 49.
Siden vinteren 1986-87 har der end ikke været en vinter med en kuldesum på over 200. Derimod er det sket hele 13 gange i de første 80 år af måleperioden. Det understreger blot, at de mest solide isvintre højest sandsynlig er en saga blot.
Når det så er sagt, vil det stadig være muligt at få en meget kold vinter i fremtiden. Perioden mellem de iskolde kolde vintre er blot blevet meget længere end tidligere.